Befordringsfradrag og kørselsgodtgørelse i 2026
Befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen stiger en smule i 2026.
Skatterådet har fastsat de nye satser for fradrag i forbindelse med transport mellem hjem og arbejdsplads og for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Satserne bliver beregnet ved kørsel i bil, uanset om man kører med offentlig transport eller andet.
Befordringsfradrag hjem-arbejde
| Transport pr. dag | Fradrag pr. km pr. dag 2026 | Fradrag pr. km pr. dag 2025 |
| 0-24 km | 0 kr. (intet fradrag) | 0 kr. (intet fradrag) |
| 25-120 km | 2,28 kr. | 2,23 kr. |
| 25-120 km | 2,53 kr. (yderkommuner og visse småøer) | 2,47 kr. (yderkommuner og visse småøer) |
| Over 120 km | 1,14 kr. | 1,12 kr. |
| Over 120 km | 2,53 kr. (yderkommuner og visse småøer) | 2,47 kr. (yderkommuner og visse småøer) |
Kørselsfradrag (befordringsfradrag) 2026 skat.dk
Der er fortsat ikke fradrag for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde, uanset transportmiddel.
De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, får fortsat ikke nedsat satsen ved kørsel udover 120 km.
Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil
| Kørsel | 2026 | 2025 |
| Egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år (Grænsen på 20.000 km/år gælder per arbejdsgiver) | 3,94 kr./km | 3,81 kr./km |
| Egen bil eller motorcykel over 20.000 km/år (Grænsen på 20.000 km/år gælder per arbejdsgiver) | 2,28 kr./km | 2,23 kr./km |
Skat af rejse- eller kørselsgodtgørelse skat.dk
Skattefri kørselsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol.
Yderligere informationer
Du kan læse mere om 2026-satserne på Skattestyrelsens hjemmeside via ovenstående links, og du kan bl.a. også beregne dit kørselsfradrag her.
Hvis du har brug for rådgivning eller assistance i forhold til din egen eller medarbejderes erhvervsmæssige kørsel eller transport mellem hjem og arbejde, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Se mere om os her.
Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T: 39 53 50 38






