Julefest og gaver: Har I styr på momsfradraget?
Der er kommet nye regler om renter på rettelser af moms, og det gør det ekstra vigtigt at have styr på fradragsreglerne for julefrokost og gaver.
I år er der trådt nye regler i kraft om renter på efterangivelse af moms og afgifter. Det betyder, at I som virksomhed risikerer at skulle betale renter, hvis I tager fradrag for mere, end I har mulighed for.
Bespisning ved julefrokost
Hovedreglen om bespisning af virksomhedens medarbejdere er, at virksomheder ikke kan trække momsen fra, men der sondres mellem a) arrangementer på restaurant og lignende og b) arrangementer i virksomhedens egne lokaler.
Hvis I afholder julefrokosten på en restaurant eller lignende, kan 25 % af momsen fradrages.
Bliver julefrokosten derimod afholdt i egne lokaler, er er der ikke momsfradrag, fordi der ikke tale om en restaurationsydelse.
Øvrige omkostninger i forbindelse med julefrokosten
Hvis virksomheden lejer lokaler, inventar eller andet til en julefrokost, der ikke bliver afholdt i virksomhedens egne lokaler, kan I få fuld fradragsret for momsen af disse udgifter.
I får dog ikke fradrag for udgifter til underholdning mv.
Julegaver til medarbejdere
Julegaver til ansatte giver ikke ret til momsfradrag, da det bliver anset for at være en personaleomkostning.
Læs også i artiklen: Risikerer din ansatte skattesmæk for julegaven?
Mere information
Du kan læse mere om de nye regler for rettelser af moms her: Slut med rentefri efterangivelse af moms og afgifter.
Hvis du har brug for rådgivning eller bistand i forbindelse med skat, moms og afgifter, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her.
Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38