Lempet beskatning og bedre adgang til kapital for iværksættere
Regeringen har offentliggjort et udspil til en strategi, der skal gøre det nemmere at være iværksætter. Ét af initiativerne er at øge grænsen for 27 % aktieskat for personer fra 61.000 kr. til 80.000 kr.
I alt indeholder udspillet 41 initiativer fordelt på fem indsatsområder, der skal styrke danske iværksættere og forbedre rammerne. Her kan du se et udpluk af initiativerne.
Regeringen vil skabe bedre adgang til kapital og lempet beskatning ved at:
- Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier.
- Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 160.000 kr.
- Give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse, fx i form af milepælsbetalinger. Dermed fjernes den nuværende likviditetsudfordring for sælger, der består i at blive beskattet af en betaling, som man endnu ikke har modtaget.
- Indføre en periode på fem år med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier. Selskaber med under 10 % ejerskab i nynoterede virksomheder får dermed mulighed for at vælge realisationsbeskatning de første fem år efter en børsnotering. Herved er der mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved de urealiserede avancer, der er opbygget over perioden med realisationsbeskatning, beskattes.
- Forhøje selskabers mulighed for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr.
- Lempe beskatningen af aktionærlån, så der ikke vil ske beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Aktionæren vil således alene blive beskattet én gang af det højest hævede beløb i selskabet.
- Lovliggøre equity crowdfunding for anpartsselskaber, så disse virksomheder får bedre mulighed for at rejse risikovillig kapital fra en bredere gruppe af investorer.
- Give friere rammer for investering af privatadministrerede pensioner, så det er muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.
Regeringen vil skabe færre byrder og mindre bøvl ved at:
- Halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kr.
- Styrke adgangen til en basal betalingskonto (erhvervskonto) ved at etablere en lovfæstet ret for erhvervsdrivende og foreninger til at åbne en basal betalingskonto i pengeinstitutterne.
Regeringen vil få flere talenter frem ved at:
- Udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og ved at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som nye, mindre virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne.
- Derudover skal det undersøges, om det er muligt at give ikke børsnoterede virksomheder et retskrav på at anvende en skematisk værdiansættelse for medarbejderaktier, når de anvender de øvrige regler for tildeling af indkomstskattefrie medarbejderaktier.
- Lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i bruttoskatteordningen fra 75.100 (2024-niveau) til ca. 60.000 kr. om måneden.
Regeringen vil skabe flere videnbaserede iværksættere ved at:
- Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr., så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra FoU-udgifter, op til 35 mio. kr. årligt pr. koncern. Ved en selskabsskat på 22 pct. svarer det til, at der kan udbetales op til 7,7 mio. kr. årligt.
- Derudover igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende.
Vil du vide mere?
Du kan læse om udspillet “Et iværksætterland i verdensklasse” på Erhvervsministeriets hjemmeside.
