Ny mulighed for selskaber: Vælg selv, hvordan du vil beskattes af aktier i nynoterede selskaber - Inforevision

Fra 1. januar 2025 kan selskaber vælge at udskyde skatten til realisationstidspunktet.

Forside Ny mulighed for selskaber: Vælg selv, hvordan du vil beskattes af aktier i nynoterede selskaber

Ny mulighed for selskaber: Vælg selv, hvordan du vil beskattes af aktier i nynoterede selskaber

Har dit selskab børsnoterede aktier i et nynoteret selskab? Så giver nye regler selskaber mulighed for at vælge, hvordan det vil beskatte investeringen.

Tidligere regler

Indtil nu har selskaber været omfattet af en såkaldt lagerbeskatning af deres investeringer i børsnoterede aktier. Det betyder, at selskaber løbende har skulle betale skat af gevinster på aktierne.

Nye regler fra 2025

Hidtil har selskabers investering i børsnoterede aktier været omfattet af tvungen lagerbeskatning, hvor det årlige afkast beskattes, uanset om disse afkast realiseres ved salg eller ej.

Fra 1. januar 2025 kan selskaber vælge at udskyde skatten til realisationstidspunktet på dens aktieinvesteringer i et selskab, der er blevet børsnoteret inden for de seneste syv år. Denne mulighed kaldes realisationsbeskatning. Øvrige børsnoterede aktier omfattes fortsat af lagerbeskatning.

Hvad betyder det for dit selskab?

Bemærk at tab, hvor der er valgt lagerbeskatning, kan modregnes i selskabets øvrige skattepligtige indkomst, herunder i eventuelle sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst.

Mulighed for at ændre tidligere års skat

Hvis dit selskab allerede har investeret i et selskab, der er blevet børsnoteret mellem 2015 og 2024, kan selskabet under visse betingelser søge om at få ændret den tidligere skat. Det skal selskabet gøre senest den 1. juli 2025.

Vær opmærksom på, at det er en betingelse, at selskabet har ejet aktierne i en periode på mindst 30 dage forud for det tidspunkt, hvor aktierne blev børsnoteret.

Få rådgivning

Beslutningen om, hvilken beskatningsform, der er bedst for dit selskab, afhænger af flere faktorer. Hvis du har spørgsmål eller ønsker en konkret vurdering af din situation, er du velkommen til at kontakte os. Læs mere om os her.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T 39 53 50 47

 

Medarbejdere
140

Kunder
3900

Omsætning
+150 mio.

Etableringsår
1986

Vækst pr. år
10%