PVC-afgiften er tilbage - Inforevision

Reglerne for PVC-afgift er trådt i kraft 1. januar 2021. Reelt er der tale om en genindførelse af den PVC-afgift, der blev ophævet ved udgangen af 2018. Dog er taksterne steget til det dobbelte niveau i forhold til dengang.

Forside PVC-afgiften er tilbage

PVC-afgiften er tilbage

For to år siden blev afgiften på visse PVC-produkter ophævet, men nu er den tilbage med dobbelt styrke. Taksterne er nemlig fordoblet i forhold til tidligere.

Reglerne for PVC-afgift er trådt i kraft 1. januar 2021. Reelt er der tale om en genindførelse af den PVC-afgift, der blev ophævet ved udgangen af 2018. Dog er taksterne steget til det dobbelte niveau i forhold til dengang.

Hvem skal betale PVC-afgift?

De nye regler betyder, at alle virksomheder, der selv producerer eller importerer visse produkter med PVC og ftalater, har pligt til at blive registreret og betale afgift.

Tankegangen bag disse afgifter er dermed den samme som for andre varegrupper, der er pålagt punktafgifter.

Hvilke varer og produkter er pålagt PVC-afgift?

En virksomhed skal betale afgift af følgende varegrupper med indhold af pvc og evt. ftalater: 

Varegrupperne fremgår af bilag 1 til loven, hvor der kan findes lidt yderligere information.

PVC-afgift på dele af et produkt

Loven siger, at man også skal betale afgift, hvis en vare indeholder bestanddele, der er omfattet af PVC-afgift, og samtidig udgør mindst 10 % af varens samlede vægt. Afgiften skal så alene beregnes af de afgiftspligtige bestanddele. Den samlede vare behøver altså ikke i sig selv at være omfattet af de nævnte varegrupper.

Et eksempel på en sammensat vare er et brusehoved med en slange, hvor kun slangen er fremstillet af blød PVC. I det tilfælde skal man kun betale afgift af slangen.

PVC-afgift beregnes på baggrund af vægt eller antal

De nye regler kræver, at I undersøger jeres produkter lidt nærmere for at afgøre, hvad der skal registreres og betales afgift af. Hovedreglen er, at afgiften beregnes af vægten af blød PVC i de afgiftspligtige varer – se  undtagelser nedenfor.

Hvis vægten ikke kan dokumenteres, skal der betales afgift af varens nettovægt. Virksomhederne kan i øvrigt frivilligt vælge at betale afgift af varens nettovægt, men det er selvfølgelig på ingen måde optimalt.

Der er dog undtagelser fra hovedreglen om afgift baseret på produktets vægt:

Varer, hvor PVC-afgiften beregnes efter antal

Varer, hvor PVC-afgiften beregnes efter nettovægt

Varer, hvor PVC-afgiften beregnes efter kvadratmeter

Der gælder forskellige afgiftssatser for de anførte varegrupper, så det er nødvendigt at holde varegrupperne adskilt i forhold til behandlingen af PVC-afgift.

Hvis virksomheden betaler den reducerede afgiftssats, fordi produktet indeholder en anden blødgører end ftalater, skal virksomheden kunne dokumentere, at varen ikke indeholder ftalater.

Læs mere om de konkrete varegrupper og afgiftssatser her

Bagatelgrænse for betaling af PVC-afgift

Loven sætter en bagatælgrænse på 10.000 kr., hvilket ud fra et administrativt hensyn er ganske fint.

Det betyder, at virksomheder, der enten fremstiller eller indkøber disse varegrupper fra udlandet, kun skal registreres og afregne afgiften, hvis den årlig PVC-afgift ville overstige 10.000 kr. Bagatelgrænsen er dog ikke et bundfradrag.

Bagatelgrænsen gælder uanset, om det er et af ovenstående produkter, virksomheden producerer eller køber fra udlandet, eller om det afgiftspligtige produkt bare er en del af produktet.

Virksomheden skal dog fortsat føre regnskab over mængden af afgiftspligtige varer, så virksomheden overfor skattemyndighederne kan godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.

Andre afgiftspligtige PVC-produkter, du måske også bør kende

PVC-folier:

Afgiftspligten for PVC-folier til emballering af levnedsmidler er genindført, også med virkning fra 1. januar 2021. Afgiften omfatter folier fremstillet af blød PVC (polyvinylchlorid), der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

I perioden 2021-2023 er afgiftssatsen for PVC-folier 40,70 kr. pr. kg.

Emballage til drikkevarer:

Vær også opmærksom på afgifter (stykafgift) på visse drikkevareemballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem.

Bæreposer:

Der er endvidere afgift på bæreposer af papir, plast og visse naturprodukter (vægtafgift), som sælges eller udleveres i forbindelse med salg af varer.

Engangsservice:

Endelig skal det også nævnes, at der er afgiftspligt på engangsservice, dvs. på pap- og plasttallerkener, krus, kopper og bestik m.v.

Mere information

Danske punktafgifter er generelt et overset område for mange virksomheder, og ofte ser vi først problemstillingerne, når Skattestyrelsen henvender sig. Og så kan det blive en dyr affære at rette op på.

Har du spørgsmål, eller ønsker du råd og vejledning om skat, moms og afgifter, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling.

Du kan læse mere om punktafgifter her.

Moms- og afgiftsrådgiver
Michael Sølund
T: 39 53 50 05

Medarbejdere
140

Kunder
3900

Omsætning
+150 mio.

Etableringsår
1986

Vækst pr. år
10%