Har du brug for et testamente eller en fremtidsfuldmagt – også af hensyn til økonomi og virksomhed?

Mange har styr på kontrakter, risici og governance i virksomheden, men mangler de samme “sikkerhedsnet” i privatøkonomien. Manglende testamente eller fremtidsfuldmagt kan få store konsekvenser for både familie, formue og virksomhed, hvis der sker et dødsfald eller alvorlig sygdom.

Denne artikel giver et overblik over de vigtigste overvejelser.

Arveloven passer sjældent til moderne familier

Uden testamente fordeles arven efter arvelovens standardregler:

• Er du gift, arver din ægtefælle halvdelen, mens den anden halvdel fordeles ligeligt mellem dine børn.
• Lever du i et papirløst forhold, arver din samlever ingenting, uanset hvor længe I har boet sammen, og om I har fælles børn.

Det skaber ofte skævheder i:

• sammenbragte familier med “dine, mine og vores” børn
• familier, hvor en stor del af formuen ligger i virksomhed, ejendomme eller investeringer, der ikke er nemme at dele eller sælge.

Med et testamente kan du for eksempel:

• sikre ligedeling eller en bevidst, gennemskuelig skævdeling mellem børn og eventuelle bonusbørn
• styrke længstlevendes mulighed for at blive boende i boligen og/eller beholde virksomheden
• bestemme, hvem der skal overtage konkrete aktiver som virksomhed, ejendom eller sommerhus, og hvordan øvrige arvinger kompenseres.

Pensioner og forsikringer – den skjulte skævdeling

Testamentet styrer kun de aktiver, der indgår i boet. Pensionsordninger og livsforsikringer går uden om boet og udbetales efter begunstigelsesklausuler.

I praksis betyder det ofte:

• Først afdøde dør, og pensioner/forsikringer udbetales til længstlevende som “nærmeste pårørende”.
• Ved længstlevendes død fordeles de samlede midler efter længstlevendes begunstigelser og testamente.

Resultatet kan være, at længstlevendes biologiske børn i sidste ende står med en markant større del af den samlede formue end førstafdødes børn, selv om testamentet egentlig lægger op til ligedeling.

Med de store pensionsformuer, mange har i dag, kan denne skævdeling måles i millioner.

Det er derfor vigtigt at:

• gennemgå begunstigelser på alle pensioner og forsikringer
• sikre, at de spiller sammen med ønskerne i testamentet.

Sikring af længstlevende – uden at være låst af uskiftet bo

Efter arveloven får længstlevende ægtefælle, når der er børn:

• halvparten af afdødes formue i arv
• plus sin egen halvpart af fællesformuen.

Samlet står længstlevende altså med ¾ af delingsformuen, mens børnene deler den sidste ¼.

Hvis formuen primært er bundet i hus, virksomhed eller andre illikvide aktiver, kan det tvinge til salg, hvis børnenes arv skal udbetales kontant. Mange vælger derfor at sidde i uskiftet bo, men det har også ulemper:

• længstlevende kan blive begrænset i dispositioner
• boet skal skiftes på baggrund af værdierne på skiftetidspunktet, hvilket kan blive dyrere
• særbørn skal give samtykke, før uskiftet bo overhovedet er muligt.

Med et gennemtænkt testamente kan man:

• styrke længstlevendes økonomi uden at være tvunget ud i uskiftet bo
• samtidig sikre en klar og forudsigelig arvefordeling til børnene.

Ugifte samlevende: Samliv giver ikke arveret

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, uanset samlivets længde og fælles børn. Uden testamente:

• går arven til afdødes børn, og hvis der ikke er børn, til forældre eller søskende
• kan samleveren risikere at skulle sælge bolig eller ændre levestandard, hvis der ikke er anden økonomisk sikring.

Til gengæld kan samlevende efter to års samliv blive “nærmeste pårørende” på pensioner og forsikringer. Hvis en stor del af formuen ligger her, kan en samlever få en væsentlig større del end børnene, hvis det ikke er gennemtænkt.

Testamente og gennemgang af begunstigelser er derfor helt afgørende for samlevende, der vil sikre hinanden.

Særeje, arv til børnebørn og flere generationer

Med testamente kan man også styre, hvordan arven virker over tid:

• Særeje kan beskytte arv mod deling ved skilsmisse hos arvingerne. Valget mellem skilsmisse‑/kombinationssæreje og fuldstændigt særeje får stor betydning, hvis et barn dør før sin ægtefælle.
• Arv til børnebørn kan både tilgodese næste generation direkte og reducere den samlede boafgift.
• Man kan bruge bestemmelser om succession til at lade bestemte aktiver, fx virksomhed eller sommerhus, gå videre i en planlagt rækkefølge gennem generationerne.

Det kan være nøglen til at bevare værdier og samtidig skabe ro i familien.

Fremtidsfuldmagt: Hvem kan handle, hvis du ikke kan?

En fremtidsfuldmagt giver én eller flere personer ret til at handle på dine vegne, hvis du senere mister evnen til selv at disponere, eksempelvis efter sygdom eller demens.

To forhold er særligt vigtige:

• Ægtefæller kan ikke automatisk alt for hinanden. Uden fuldmagt kan det fx være vanskeligt at sælge bolig, omlægge lån eller ændre væsentlige aftaler.
• Hvis der er virksomhed involveret, kan manglende fuldmagt betyde, at banken, leverandører og samarbejdspartnere reelt står uden en beslutningsdygtig part.

I en fremtidsfuldmagt kan du:

• udpege, hvem der må træffe beslutninger i både private og økonomiske forhold
• beskrive, om én fuldmægtig kan handle alene, eller om flere skal være enige
• sikre, at virksomhed og formue kan håndteres fornuftigt, hvis du selv bliver ude af stand til det.

Næste skridt: Se det som et samlet projekt

Testamente og fremtidsfuldmagt bør ikke stå alene, men ses i sammenhæng med:

• familiens sammensætning
• pensions‑ og forsikringsforhold
• formuens størrelse og struktur, herunder eventuel virksomhed og ejendomme.

Den helhed får du bedst i dialog med en rådgiver, der både forstår privatøkonomi, skat og virksomhed.

Ræk ud til din revisor, som kan tage den indledende dialog med dig og – hvis der er behov – knytte dig sammen med den rette juridiske specialist. På den måde sikres det, at dine løsninger fortsat er opdaterede og indrettet til at beskytte dig og dine nærmeste bedst muligt.

Kontakt 

inforevision
+45 39 53 50 00