Slut med rentefri efterangivelse af moms og afgifter - Inforevision

Virksomheder skal ikke have rentefordele af ukorrekte angivelser. Folketinget har vedtaget, at forhøjede angivelser af moms og afgifter altid vil blive forrentet fra sidste rettidige angivelses- og betalingsdato.

Forside Slut med rentefri efterangivelse af moms og afgifter

Slut med rentefri efterangivelse af moms og afgifter

Virksomheder skal ikke have rentefordele af ukorrekte angivelser. Folketinget har nu vedtaget et lovforslag, der lægger renter på efterangivelse af moms og afgifter. Det kan blive dyrt.

Med lovændringen gør Skatteministeren op med den hidtidige praksis, hvor virksomheder ikke betaler renter, når de efterangiver eller korrigerer moms og afgifter til Skattestyrelsens fordel.

Indtil nu er der først løbet renter på 14 dage efter et betalingskrav fra Skattestyrelsen. Med vedtagelsen af det nye lovforslag vil forhøjede moms og afgifter altid blive forrentet fra sidste rettidige angivelses- og betalingsdato.

Her får lovforslaget om efterangivelse betydning

Begrundelsen for at ændre loven er, at det er urimeligt, at virksomheder får en rentefordel af en ukorrekt angivelse.

Første del af forslaget er trådt i kraft 15. juni 2022. Den del omfatter følgende situationer:

Anden del af forslaget får betydning for kontrolsager, men er ikke nærmere fastlagt endnu.

Søg afklaring hos Skat

Det kan blive en dyr omgang for en virksomhed at have efterangivelser, når renterne påløber allerede fra angivelses- og betalingsfristen.

Inforevision opfordrer derfor til, at man som virksomhed søger afklaring i form af bindende svar eller lignende hos Skat, hvis praksis er uklar, eller hvis der er tvivl om den moms- eller afgiftsmæssige behandling af spørgsmål og tvister i jeres virksomhed.

Mere information

Du kan se lovforslaget på Folketingets hjemmeside.

Hvis du har brug for rådgivning eller bistand i forbindelse med indberetning af skat, moms og afgifter, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38

Medarbejdere
140

Kunder
3900

Omsætning
+150 mio.

Etableringsår
1986

Vækst pr. år
10%