Små fejl i testamente eller ægtepagt kan få store konsekvenser – få et serviceeftersyn i tide

Mange har allerede taget et vigtigt skridt og fået lavet testamente, ægtepagt og måske fremtidsfuldmagt. Men dokumenterne bliver ofte liggende uændret i skuffen, selv om:

• familien ændrer sig
• formue og virksomhed udvikler sig
• lovgivning og praksis flytter sig.

Det kan betyde, at løsninger, der oprindeligt var fornuftige, ikke længere giver den ønskede beskyttelse. I værste fald kan små formuleringer få store økonomiske og familiemæssige konsekvenser.

Sammenbragte familier: Testamente uden blik for pensioner og forsikringer

Mange testamenter i sammenbragte familier er bygget op omkring et enkelt hovedprincip: Alle børn – biologiske som bonusbørn – skal stilles lige, når længstlevende dør.

Det lyder enkelt, men:

• testamentet styrer kun de aktiver, der ligger i boet
• pensioner og livsforsikringer følger begunstigelsesbestemmelserne, ikke testamentet.

Et typisk forløb kan se sådan ud:

1. Først afdøde dør, og pensioner/forsikringer udbetales til længstlevende.
2. Længstlevendes samlede formue, inklusive disse udbetalinger, fordeles senere efter længstlevendes testamente og begunstigelser.

Resultatet kan være, at førstafdødes børn i praksis får en mindre andel af den samlede værdiskabelse, end nogen havde tænkt, mens længstlevendes børn får mere. Jo større pensionsformuer, jo tydeligere bliver skævheden.

Serviceeftersyn: Har I et ligedelingstestamente i en sammenbragt familie, bør I samtidig gennemgå:

• begunstigelser på alle pensioner og forsikringer
• hvordan de beløb konkret indgår i det billede af ligedeling, I ønsker.

Velgørenhed, søskende og søskendebørn: Gamle modeller kan blive for dyre

Tidligere har mange brugt modeller, hvor en velgørende forening:

• arver en procentdel af formuen
• til gengæld betaler boafgiften for de øvrige arvinger, fx søskende eller søskendebørn.

Det har givet mening, fordi disse arvinger skulle betale både boafgift og tillægsboafgift, mens velgørende foreninger er afgiftsfri.

Reglerne ændres fremover, så afgifterne for søskende og søskendebørn lempes. Dermed kan den gamle konstruktion med en høj procentdel til velgørenhed miste sin økonomiske pointe, hvis hovedformålet har været at spare afgift.

Serviceeftersyn: Har du indsat både velgørende organisationer og fjernere slægtninge (fx søskende/søskendebørn) som arvinger, bør du få vurderet, om fordelingen stadig er optimal – både i forhold til dine ønsker og i forhold til afgifterne.

Gensidige testamenter: Binder I hinanden mere end tiltænkt?

Gensidige testamenter mellem ægtefæller eller samlevende indeholder ofte begrænsninger på længstlevendes ret til at ændre testamentet, når den første er død. Det er forståeligt, men kan give problemer, hvis:

• livet udvikler sig anderledes end forventet
• værdier, virksomhed eller pensionsopsparing ændrer sig markant
• der senere kommer nye familiemedlemmer eller børnebørn.

Hvis testamentet binder længstlevende for hårdt, kan vedkommende stå med en arvefordeling, der ikke længere giver mening, uden mulighed for at justere.

Serviceeftersyn: Gennemgå især:

• om længstlevendes ændringsmuligheder er beskrevet klart
• om balancen mellem tryghed for førstafdødes arvinger og fleksibilitet for længstlevende stadig er den rigtige.

Særeje til børn: Beskyttelse eller utilsigtede problemer?

Det er almindeligt, at arv til børn gøres til særeje for at beskytte mod deling ved skilsmisse. Men ikke alle er opmærksomme på, hvad valget af særejetype betyder, hvis barnet dør før sin ægtefælle.

Ved fuldstændigt særeje kan det blive vanskeligere for barnets ægtefælle at:

• sidde i uskiftet bo
• bevare boligen eller andre større aktiver, hvis der er mindreårige børn.

For nogle familier er det ønsket, fordi man gerne vil sikre, at arven så hurtigt som muligt går videre til børnebørnene. For andre er det en uønsket konsekvens, der kan forværre en allerede svær situation.

Serviceeftersyn: Overvej, om den valgte særejeløsning:

• passer til børnenes aktuelle familie- og økonomiske situation
• er i tråd med jeres ønsker til både børn og svigerbørn
• tager højde for, at livssituationer kan ændre sig.

Ægtepagt og pensionsægtepagt: Er formue og struktur fulgt med tiden?

Ægtepagter bliver ofte til i forbindelse med:

• start eller vækst i en virksomhed
• tidligere ægteskaber eller børn fra tidligere forhold
• behov for at beskytte bestemte aktiver.

Efter nogle år ser virkeligheden ofte anderledes ud:

• selskaber er omstruktureret, solgt eller flyttet til holdingselskaber
• der er kommet nye investeringer og ejendomme til
• pensionsordninger og livrenter fylder en større del af formuen.

Typiske udfordringer:

• ægtepagten omtaler et selskab eller en struktur, der ikke længere eksisterer i den form
• det er uklart, om udbytter, løn og hævninger fra selskaber fortsat skal være særeje
• pensionsægtepagter med aftalt ligedeling kan tvinge den ene ægtefælle til at betale kontant for en andel af en livrente, der ikke kan deles – ofte uden at det var tænkt igennem.

Serviceeftersyn: Få jævnligt vurderet, om:

• ægtepagtens formuleringer stadig matcher den faktiske formue og selskabsstruktur
• pensionsægtepagten passer til størrelsen og typen af jeres pensionsopsparinger.

Fremtidsfuldmagt: Hvem må beslutte hvad – og sammen med hvem?

Mange fremtidsfuldmagter er meget kortfattede:

• ægtefæller sætter hinanden ind som fuldmægtige
• børnene nævnes som sekundære fuldmægtige.

Men det fremgår ofte ikke tydeligt:

• om én fuldmægtig kan træffe beslutninger alene
• hvad der sker, hvis et barn ikke vil eller kan påtage sig opgaven
• hvordan fuldmagtshaverne må agere, hvis der er virksomhed eller større formue involveret.

Det kan give praktiske problemer, når fuldmagten en dag skal bruges, og flere parter skal blive enige i pressede situationer.

Serviceeftersyn: Kontroller, om din fremtidsfuldmagt:

• klart beskriver roller og beslutningsveje
• er tilpasset både privatøkonomien og eventuelle erhvervsmæssige interesser.

En enkel vane: Tjek dokumenterne med faste intervaller

Testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt bør ikke ses som engangsøvelser, men som dokumenter, der skal vedligeholdes, på linje med fx forsikringer og pensionsaftaler.

En god tommelfingerregel er at gennemgå dem:

• mindst hvert 5. år
• og altid ved større ændringer i familie, formue, virksomhed eller lovgivning.

Ræk ud til din revisor, som kan tage den indledende dialog med dig og – hvis der er behov – knytte dig sammen med den rette juridiske specialist. På den måde sikres det, at dine løsninger fortsat er opdaterede og indrettet til at beskytte dig og dine nærmeste bedst muligt.

Kontakt 

inforevision
+45 39 53 50 00