Travlhed i infotransactions - Inforevision

”Vores setup er supereffektivt med stærke faglige kompetencer samt stor fleksibilitet og agilitet. Vi har begge ben på jorden og går til opgaverne med den situationsfornemmelse og professionalisme, der følger af mange års erfaring. Det er vigtigt på et felt, hvor menneskelige hensyn kan spille en lige så stor rolle som de økonomiske – fx…

Forside Travlhed i infotransactions

Travlhed i infotransactions

Trods corona bliver der fortsat handlet virksomheder, og der er bud efter de erfarne rådgivere i infotransactions. I et effektivt setup og med begge ben på jorden hjælper infotransactions ejerledere, kapitalfonde og andre med køb, salg og værdiansættelse. I spidsen står partner i inforevision, Bo Risom Jensen.

infotransactions har i mange år været en etableret del af revisions- og konsulenthuset inforevision. Her hører virksomhedstransaktionerne naturligt hjemme i den vifte af specialiserede ydelser, som supplerer husets fundament: Revision, regnskab og rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder og deres ejere.

Vi forstår kompleksiteten

Siden etableringen har infotransactions deltaget i mere end 100 transaktioner. Kunderne er bl.a. virksomhedsejere og kapitalfonde i Danmark og udlandet.

”Vi er 100 % specialiserede i SMV-segmentet og forstår kompleksiteten i de processer, der knytter sig til køb, salg og værdioptimering af virksomheder,” siger partner i inforevision og Head of infotransactions, Bo Risom Jensen.

Situationsfornemmelse og respekt

Bo Risom Jensen har spillet en central og gennemgående rolle i arbejdet med at udvikle infotransactions, og i dag står han i spidsen for et erfarent team af konsulenter og partnere.

”Vores setup er supereffektivt med stærke faglige kompetencer samt stor fleksibilitet og agilitet. Vi har begge ben på jorden og går til opgaverne med den situationsfornemmelse og professionalisme, der følger af mange års erfaring. Det er vigtigt på et felt, hvor menneskelige hensyn kan spille en lige så stor rolle som de økonomiske – fx ved generationsskifte eller salg af et livsværk,” siger Bo Risom Jensen.

Teams og samarbejdspartnere efter behov

infotransactions kan håndplukke projektdeltagere blandt konsulenthusets 140 medarbejdere og efter behov sammensætte individuelle teams til de enkelte opgaver. Det betyder også, at infotransactions kan trække på specialister indenfor bl.a. skat, moms og afgifter, IT og CFO-services foruden revision og regnskab.

”Derudover samarbejder vi med en række anerkendte rådgivere, der tilbyder forskellige ydelser inden for Corporate Finance. De kan hurtigt træde ind i teamet, hvis der er behov for det. Det afhænger helt af den konkrete sag, og vi kan samarbejde med alle,” siger Bo Risom Jensen.

Han har gennem årene arbejdet tæt sammen med tidligere partner i inforevision, statsautoriseret revisor Thomas Barslund, der gik på pension med udgangen af december 2020.

Mere information

infotransactions tilbyder:

Se cases, mød teamet og læs mere på www.infotransactions.dk

Bo Risom Jensen
Partner, Head of infotransactions
M: 21 71 99 14

Medarbejdere
140

Kunder
3900

Omsætning
+150 mio.

Etableringsår
1986

Vækst pr. år
10%