
Er du til tal og mennesker?
Tag en spændende uddannelse i et ungt miljø med masser af muligheder.
Hvert år udvælger vi 7-10 ambitiøse og dygtige trainees til vores to-årige uddannelse i revision. Her bliver du en del af et ungt og aktivt studiemiljø og arbejdsfællesskab med mange muligheder.
Vi ansætter i årgangshold, der følges ad i uddannelsen. Ved siden af det daglige arbejde og den interne uddannelse læser du HD to aftener om ugen.
Din udviklingskurve stiger nærmest lodret fra dag ét, så du skal være skarp og engageret. Vi kvitterer med en god løn, markante lønstigninger og betalt HD-studie, som har en værdi af ca. 200.000 kroner. Frem for alt giver vi dig et solidt fagligt og socialt fundament for resten af dit arbejdsliv.

Når du skal søge
stillingen
Typisk ansætter vi traineeprofiler, der står for eller netop har afsluttet en HHX. Du kan også have en anden baggrund, der kvalificerer dig til at blive optaget på HD 1. del.
Vi skal bruge dine års- eller eksamenskarakterer, fordi vi gerne vil have en idé om dit generelle faglige niveau. Pyt med, at det måske er gået skidt til en eksamen. Vi interesserer os for helhedsindtrykket. Er du en, der peaker ved eksamen, eller er du til det lange seje træk året igennem?
En del af holdet
Vi gør os umage for at give dig en god start med en grundig introduktion til arbejdet og fællesskabet i inforevision. Fx deler du kontor med en personlig mentor, som hjælper og vejleder dig i det daglige. I løbet af den første måned tager alle trainees også på weekendtur i luksussommerhus. Du vil opleve, at du hurtigt bliver en del af holdet.
Aktiviteter for trainees:
- Løbende: Sociale arrangementer
- Før 1. arbejdsdag: Eftermiddagsmøder med LinkedIn oplæg og fælles middag med nuværende trainees
- Den 1. arbejdsdag: Workshop om overgangen til arbejdslivet, personlige værdier og kulturen i inforevision
- I løbet af 1. måned: Weekendtur for trainees
- Hvert år: Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
- De første 2 år: Coachingsamtaler om personlig trivsel og faglig udvikling

Sådan bliver du revisortrainee
Som ung er det et stort spring at begynde som trainee. Vi gør os umage for at forstå det spring og være skarpe på, hvad der tiltrækker og motiverer de unge.
De revisortrainees, vi typisk ansætter i inforevision, står for at skulle afslutte eller har netop afsluttet en HHX. Du kan også have en gymnasial baggrund suppleret med en fagpakke.
Vi skal bruge dine års- eller eksamenskarakterer, fordi vi gerne vil have en idé om dit generelle faglige niveau. Pyt med, at det måske er gået skidt til en eksamen. Vi interesserer os for helhedsindtrykket. Er du en, der peaker ved eksamen, eller er du til det lange seje træk året igennem?
Vi tilbyder
- Introprogram og internt uddannelsesforløb
- Betalt HD-studie, bøger, laptop og tid til skole
- Tidlig kundekontakt og ansvar
- God løn og netværk på alle niveauer
- Personlig mentor og løbende coaching
- Fællesskab og masser af plads til grin
Du har
Mod på udfordringer, udvikling og samarbejde
HHX eller en tilsvarende uddannelse, så du kan begynde på HD 1. del, når du starter hos os
En faglig stærk baggrund i de fag, der er direkte relevante for revision, fx dansk, matematik og virksomhedsøkonomi
Lyst til at arbejde med både tal og mennesker
Mød vores trainees

Marie Have Hilbrecht
Marie valgte trainee-uddannelsen for at kombinere skole og praksis og få ansvar fra start.
Hos inforevision oplever hun en ambitiøs kultur med en åben og inkluderende tone, hvor der er fokus på både faglighed og fællesskab. Hun er blevet positivt overrasket over den tillid, man får som trainee, og ser frem til fortsat udvikling og større ansvar i de kommende år.
Conrad Leweson
Conrad valgte trainee-uddannelsen for at kombinere teori med praksis og få en bred forståelse for revision og virksomheder.
Hos inforevision har han været positivt overrasket over, hvor meget han lærer – og hvor hurtigt. Han oplever et åbent og uformelt miljø, hvor der altid er plads til spørgsmål og udvikling. Conrad ser frem til mere ansvar og kundekontakt og drømmer på sigt om videreuddannelse og nye faglige retninger.

Som ung er det et stort spring at begynde som trainee. Fra den ene dag til den anden bliver man voksen med et teambaseret fuldtidsarbejde, kundekontakt og ansvar, og ens udvikling eksploderer både fagligt og personligt. Vi gør os umage for at forstå det spring og være skarpe på, hvad der tiltrækker og motiverer de unge, når de lander hos os.
Ea, People & Culture Consultant