inforevision er et revisions- og konsulenthus i Søborg med 140 medarbejdere. Vi arbejder med klassiske ydelser som regnskab, revision og rådgivning, og vi har specialister ansat på områder som fx skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomheder, it og optimering af økonomifunktionen.
Hos os er gennemsnitsalderen lav, fagligheden høj og organisationsstrukturen flad. Vi arbejder meget i teams og på tværs i organisationen. Det giver en bred viden og et afvekslende arbejde, hvor du kan udvikle og udfordre dig selv. Vi sætter pris på medarbejdere, der stiller spørgsmål og bidrager med idéer.
Vores kultur er stærkt forankret i fire værdier – Engagement, Professionalisme, Hjælpsomhed og Uhøjtidelighed – og huset summer af liv. Vi gør meget ud af fællesskabet og det sociale liv med arrangementer og initiativer, der knytter medarbejderne tættere til hinanden og til inforevision.
Vi begynder at rekruttere trainees et helt år før ansættelsesstart og tager løbende stilling til de ansøgninger, vi får ind. Derfor får du hurtigt svar, når du skriver til os.
Ansøgning med CV og relevant dokumentation sendes pr. mail til info@inforevision.dk eller via formularen.