Alle medarbejdere i inforevision har en sundhedsforsikring, der er betalt af virksomheden. Forsikringen giver dig de bedste betingelser for hurtig hjælp, hvis du bliver ramt af sygdom og ulykke. I pensionsordningen har vi desuden tilknyttet en uvildig rådgiver, som du kan trække på.
I årets løb betaler inforevision diverse løbearrangementer for de medarbejdere, der har lyst til at være med. Ønsker du at løbe eller cykle i forbindelse med arbejdet, har vi bade- og omklædningsfaciliteter i Søborg. I efteråret bliver du tilbudt influenzavaccination.
Hvert år i juni holder vi statusfest, og i december er der julefrokost. Vores personaleforening står bag flere arrangementer i årets løb – fx efterårsfest, påskefrokost, koncerter mv. Derudover har vi teamarrangementer, afdelingsarrangementer og kulturelle fællesarrangementer.
Alle medarbejdere får udleveret en bærbar PC og har mulighed for at benytte hjemmearbejdsplads.
Hos os har alle medarbejdere fem omsorgsdage udover den almindelige ferie. Bliver dine mindreårige børn pludselig syge, har du ret til fravær med løn, indtil du har fået arrangeret pasning – dog kun barnets første sygedag. Alle medarbejdere over 60 år har fem ekstra omsorgsdage.
Vi arbejder med begrebet ønsketid. Det betyder, at vi så vidt muligt vil søge at efterleve og respektere dine ønsker til arbejdstiden, og hvordan den bedst kan tilrettelægges.
Som et led i din personlige og faglige udvikling holder vi hvert år i august- september en længere udviklingssamtale og en opfølgningssamtale om foråret.
Vi har frokostordning med buffet leveret udefra. Den sidste fredag i måneden har vi fællesmøde med fælles frokost, og hver fredag er der lækker morgenbrød. Til hverdag er der frisk frugt i afdelingerne samt fri adgang til te og kaffe.
I inforevision har du mulighed for at sammensætte en personlig lønpakke inden for en fastlagt beløbsramme. Ordningen giver mulighed for at konvertere en del af bruttolønnen til udvalgte goder, som bliver trukket fra, før skatten beregnes af din lønudbetaling. De sidste par år har følgende været blandt vores faste tilbud til medarbejderne: