Praktikant - revisor (august 2023)

FINANSØKONOM – PRAKTIKFORLØB FRA AUGUST 2023

inforevision søger en dygtig og engageret praktikant, der er klar til at begynde en karriere som revisor.

Her får du mulighed for at afprøve alt dét, du har lært på studiet. Du arbejder på rigtige sager, du får masser af spændende opgaver og ansvar, og du har mulighed for at blive fastansat hos os bagefter.

Du bliver tilknyttet en erfaren revisor, der sørger for, at du lærer noget nyt hver eneste dag. Vi sætter god tid af til at støtte dig i din faglige udvikling, og det er vigtigt for os, at du også socialt bliver en integreret del af vores arbejdsplads.

Hvad kan du forvente?

  • Spændende opgaver og direkte kundekontakt
  • En hverdag, hvor du er på lige fod med dine kollegaer
  • Fast tilknytning til en erfaren revisor
  • Regelmæssig coaching og feedback
  • Plads til dine ambitioner
  • Mulighed for fastansættelse efter endt praktik

inforevision - et hus med mange under uddannelse

inforevision er et revisions- og konsulenthus i Søborg med 140 medarbejdere. Vi beskæftiger os primært med revision, regnskab og bogholderi, men har også specialiserede afdelinger inden for bl.a. skat og moms, køb og salg af virksomheder samt it-erklæringer.

Vores hus er fyldt med liv, samarbejde og muligheder, og vi møder hinanden i øjenhøjde – uanset stillingsbetegnelse, erfaring eller alder.

Hos os vil du møde mange andre, der ligesom dig er under uddannelse. Vi har en lang tradition for at ansætte bl.a. trainees, praktikanter og studerende. Det giver energi, nye input og et godt arbejdsmiljø.

Hvad går praktikken ud på?

Vi tager imod dig med en grundig introduktion til huset, kollegaerne og opgaverne. Efterhånden som du lærer arbejdet og kunderne at kende, får du mere og mere ansvar og selvstændighed.

Som praktikant får du lov at fordybe dig i de mange forskellige opgaver, der hører med til rollen som revisor.

Om dig

Forudsætningen for at komme i betragtning til stillingen er, at du studerer Finansøkonom, Financial Controller eller tilsvarende med praktikforløb fra august 2023.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring fra andet arbejde. Det kan f.eks. være studiejobs, eller måske har du gjort karriere i en anden branche tidligere og ønsker nu at skifte retning.

Du er ambitiøs, teoretisk stærk, brænder efter at bruge din viden i praksis og ønsker at læse HD 2. del, når du har afsluttet studiet. Du kan godt lide at samarbejde og har lyst til at beskæftige dig med både tal og mennesker. Og så kan du se dig selv i vores værdier: Professionel, Hjælpsom, Uhøjtidelig og Engageret.

Sådan søger du

Vi håber, at din praktik fører til en fastansættelse som revisor hos os, så vi gør os umage med at finde et godt match. Derfor skal du uploade din ansøgning, CV og karakterer.

Vi glæder os til at høre fra dig, og du får hurtigt svar. Vi tager stilling til ansøgningerne efterhånden, som de kommer ind.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os: Anne Vagnø, HR-chef, tlf. 39 53 57 64

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:Snarest muligt

Søg stillingen

Del opslaget

Ledige stillinger