ISO 27001 / Intern audit

inforevision udfører interne audits, og vi afgiver erklæringer om persondata- og informationssikkerhed. Hvis din virksomhed overvejer at outsource den interne audit, fx i forbindelse med en ISO 27001-certificering, hører vi meget gerne fra dig.

Hvad er ISO 27001?

ISO 27001 er en globalt anerkendt standard for informationssikkerhedsstyringssystemer (ISMS).

Standarden forpligter virksomheden til at overholde høje krav til informationssikkerhed. Den handler bl.a. om risikostyring, dokumentation af processer samt fordeling af roller og ansvar for informationssikkerhed.

Hvad betyder intern audit for ISO 27001?

Intern audit er et vigtigt element i ISO 27001. Den sikrer, at virksomhedens systemer og procedurer lever op til standarden, og regelmæssige interne audits kan også afdække områder, hvor der er behov for at forbedre informationssikkerheden.

Intern audit forbereder virksomheden til de eksterne revisioner, der er nødvendige for at opnå og opretholde en ISO 27001-certificering. Samtidig hjælper det virksomheden med at udvikle og tilpasse sine sikkerhedstiltag i takt med ændringer i trusler og teknologier.

Hvorfor er ISO 27001 efterspurgt?

Stadig flere virksomheder bliver certificeret efter ISO 27001. Det skyldes, at kravene til informationssikkerhed er støt stigende, og standarden er en globalt anerkendt og stærk ramme at tilrettelægge arbejdet – herunder de interne it-audits – efter.

Kravene i bl.a. EU’s persondataforordning (GDPR) svarer delvist til kravene i ISO 27001-standarden.

Det samme gælder i en vis udstrækning for kravene i National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS).

Også i forhold til EU’s nye regler for cyber- og informationssikkerhed (NIS2) giver ISO 27001-standarden et forspring.

Kan vi hjælpe din virksomhed?

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvad I søger, og hvad vi kan tilbyde.

ESG – nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering

Fra regnskabsåret 2024 skal de første og største virksomheder bruge nye, fælles EU-standarder til at rapportere om deres arbejde med bæredygtighed, både menneskeligt, miljømæssigt og i deres adfærd.

Reglerne vil også påvirke virksomheder, der ikke er direkte omfattet. Her på siderne kan du få en kort, enkel introduktion til ESG.

Læs mere:

> Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

> Hvem gælder reglerne for?

> Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

Hvordan bliver din virksomhed påvirket af ESG?

I inforevision har vi viden og kompetencer til at assistere, sparre og rådgive om, hvad der er relevant at fokusere på i den enkelte virksomhed.

Kontakt os, og lad os tale uforpligtende om, hvad I har brug for i din virksomhed, og hvordan vi kan hjælpe jer med at navigere i de nye krav.

Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på og dækker over begreberne Environment, Social og Governance. På dansk svarer det til miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.

Environment: Miljø- og klimamæssige forhold, fx CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.

Social: Sociale forhold, fx arbejdsforhold for din egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i din værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere. Blandt de områder, der ofte bliver overvejet, er diversitet, ligestilling og inklusion, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed.

Governance: Forhold inden for virksomhedsadfærd, fx virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption eller politisk engagement.

Nyt EU-direktiv: Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

De tre begreber er kernen i et nyt EU-direktiv, der stiller krav til de største virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet kaldes Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Nye standarder for rapportering om bæredygtighed (ESRS)

Direktivet følges af en række standarder for rapportering, de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

Standarderne danner en ny, fælles ramme for, hvordan virksomheder skal opgøre og rapportere om bæredygtighed.

Hvorfor bliver ESG indført?

De nye regler og standarder skal sikre, at virksomhederne i Danmark og resten af EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.

Dermed bliver det nemmere for investorer og andre interessenter på tværs af lande og brancher at forstå, hvordan en virksomhed arbejder med bæredygtighed.

Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at kunne dokumentere deres indsatser, så de undgår risikoen for greenwashing i deres kommunikation og markedsføring.

CSRD kræver lovændringer

I Danmark har erhvervsministeren fremsat et lovforslag om implementering af CSRD-direktivet.

Lovforslaget omfatter ændringer i årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love, herunder en forhøjelse af størrelsesgrænserne i nogle regnskabsklasser. Forslaget ventes at blive vedtaget i Folketinget 1. juni 2024.

Læs mere:

> Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

> Hvem gælder reglerne for?

> Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

ESG: Hvem gælder reglerne for?

Danske virksomheder i regnskabsklasse D og C-stor er omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering.

• Fra regnskabsåret 2024 bliver PIE-virksomheder med mere end 500 heltidsansatte omfattet. PIE-virksomheder er virksomheder af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede virksomheder, penge- eller realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
• Fra regnskabsåret 2025 bliver virksomheder i regnskabsklasse C-stor omfattet.
• Fra regnskabsåret 2026 følger børsnoterede SMV’er.

Nye størrelsesgrænser i regnskabsklasserne

I februar 2024 har Erhvervsministeren fremsat et lovforslag om at forhøje størrelsesgrænserne i regnskabsklasserne. Loven ventes at træde i kraft 1. juni 2024 med virkning for regnskabsåret 2024 og frem.

Spørgsmålet om, hvorvidt jeres virksomhed lovgivningsmæssigt bliver omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering, afhænger af, hvilken kategori den placerer sig i efter de nye størrelsesgrænser.

Virksomheder, der i to på hinanden følgende år overstiger størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C-mellem, vil være omfattet.

Bemærk: Virksomheden må ikke overstige to af de tre grænser i to på hinanden følgende år.

Dattervirksomheder vil kunne henvise til en overliggende modervirksomheds rapportering for koncernen, men uanset størrelse skal alle dattervirksomheder regne med, at de inden for de kommende år vil blive involveret i indsamling af ESG-data til modervirksomheden.  

Mange flere virksomheder bliver involveret i rapporteringskrav

Forventningen er, at langt flere virksomheder end dem, der lovgivningsmæssigt er omfattet, vil blive mødt med krav om at levere ESG-data til deres kunder, leverandører og/eller kreditinstitutter.

Derfor anbefaler inforevision, at man som virksomhed begynder at klarlægge, om man skal levere ESG-data til sine forretningspartnere, og hvad det vil kræve. Dermed er virksomheden i stand til at forsyne kunder og forretningspartnere med de ønskede data til rette tid og i rette kvalitet.

Læs mere:

> Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

> Hvem gælder reglerne for?

> Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

ESG: Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

I juli 2023 vedtog EU-kommissionen det første sæt europæiske standarder (ESRS), der bliver obligatoriske for store virksomheder at bruge, når de skal rapportere om bæredygtighed efter CSRD.

Der vil være ændringer og tilføjelser til den måde, virksomheder har været vant til at rapportere på. Følgende elementer i rapporteringen er en del af kravene i CSRD:

• Dobbelt væsentlighed (se nedenfor)
• Forretningsstrategi og -model
• Bæredygtighedsrapportering (en del af ledelsesberetningen)
• Digital tagging af data
• Overholdelse af EU-taksonomiforordningen (se nedenfor)
• Historisk og fremadskuende information (kort, mellemlang og langt sigt)
• Rapportering om værdikæden.

Hvad betyder ’dobbelt væsentlighed’?

Rapportering om dobbelt væsentlighed er en analyse af dels virksomhedens indvirkning på mennesker og miljø, dels hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden ud fra et finansielt perspektiv med fokus på virksomhedens fremtidige udvikling, performance og situation.

Forventning om åbenhed

Det er en forventning, at virksomheden offentliggør informationer om sin forretningsstrategi og forretningsmodel, hvor modstandsdygtig den er over for risici forbundet med bæredygtighedsforhold, og hvilke muligheder virksomheden har.

Hvad går EU’s taksonomiforordning ud på?  

Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem – en taksonomi – over de økonomiske aktiviteter, der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.

Forordningen er central i EU’s strategi for den bæredygtige omstilling, og den skal være drivkraften i at lede nødvendige investeringer imod bæredygtige økonomiske aktiviteter og bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og miljømål. Med EU-taksonomien som fundament kan finansielle institutioner i langt højere grad integrere bæredygtighed i beslutningsgrundlaget for deres investeringer.

Formålet med taksonomiforordningen er overordnet:

• At skabe fælles kriterier på tværs af landegrænser i EU for, hvornår en virksomheds aktiviteter kan betragtes som bæredygtige (dvs. at de bidrager væsentligt til at nå et eller flere af seks opstillede klima- og miljømål uden væsentligt at skade andre af målene).
• At klassificere bæredygtige aktiviteter til brug for både de finansielle aktører og virksomheder i EU og derved kanalisere private pengestrømme mod grønne investeringer og bæredygtige aktiviteter. Privat kapital skal hjælpe med til, at vi i EU kan nå klimamålene.
• At øge gennemsigtigheden vedrørende bæredygtig finansiering og investeringer.

For virksomheder omfattet af CSRD betyder det, at de skal efterleve EU’s taksonomi. Det kan også skabe nye muligheder som fx samarbejdsaftaler, konkurrencefordele eller fordelagtige lån, hvis virksomheder kan vise, at de arbejder på at efterleve taksonomien.

Læs mere:

> Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

> Hvem gælder reglerne for?

> Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

Digital Trust – Sikring af din virksomheds informationssikkerhed

inforevisions Digital Trust Services er designet specifikt til virksomheder inden for it-services og databehandling, der har behov for at dokumentere deres overholdelse af relevante standarder for informationssikkerhed. I en tid med stigende digitalisering og skærpede regulatoriske krav er det afgørende at kunne dokumentere, at din virksomhed lever op til de højeste standarder for sikkerhed og compliance.

Vores omfattende ydelser hjælper virksomheder med at navigere i den komplekse verden af informationssikkerhed. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der sikrer, at din virksomhed er compliant med gældende love og standarder, herunder NIS2, GDPR, ISAE 3000, ISAE 3402, NSIS og ISO 27001. Vores eksperter støtter dig i alle faser af informationssikkerhed, fra interne audits til implementering af kontroller og processer, der opfylder de strengeste krav.

Ved at vælge inforevision som din partner inden for Digital Trust, kan du trygt fokusere på din kerneforretning, velvidende at dine informationssikkerhedsbehov er i sikre hænder. Vi sikrer, at din virksomhed ikke kun overholder, men også fremmer tillid gennem dokumenterede og gennemprøvede sikkerhedsforanstaltninger.

Læs mere om vores specialiserede ydelser:

• NIS2 – Overholdelse af direktivet for netværks- og informationssikkerhed.
• GDPR– Sikring af databeskyttelse og persondatahåndtering.
• ISAE 3000 / ISAE 3402 – Dokumentation og revision af it-kontroller.
• NSIS– Overholdelse af den nationale strategi for informationssikkerhed.
• ISO 27001 – Intern audit og implementering af sikkerhedsstandarder.

Opnå digital tillid og styrk din virksomheds informationssikkerhed med inforevision som din betroede rådgiver. Brug for hjælp? Kontakt os nu. 

Hvad er transfer pricing?

Når koncernforbundne selskaber, aktionærer eller personer handler med hinanden indbyrdes, skal det ske til priser, der svarer til almindelige markedsvilkår. Denne fastsættelse af priser kaldes transfer pricing. Området bliver reguleret af skattemyndighederne, der holder øje med, at prisfastsættelsen og dermed opgørelsen af den skattepligtige indkomst er korrekt.

Transfer pricing skal sikre, at køb og salg af varer, serviceydelser og rettigheder mellem koncernforbundne selskaber sker efter et armslængdeprincip. Det vil sige, at priser og vilkår fastsættes på lige markedsvilkår og svarer til, hvad der kunne være opnået mellem uafhængige parter.

Selskaberne skal bl.a. udarbejde interne regler for afregningen inden for koncernen, og denne prisfastsættelse kaldes transfer pricing.

Samhandel mellem koncernforbundne selskaber kaldes også kontrollerede transaktioner eller koncerninterne transaktioner.

Hvad er formålet med transfer pricing?

Reglerne om transfer pricing og armslængdeprincippet har til formål at forhindre kunstige priser, som fx kan bruges til at nedbringe et selskabs skattepligtige indkomst.

Når uafhængige selskaber, aktionærer eller personer handler med hinanden, bliver priserne som oftest reguleret af bl.a. udbud og efterspørgsel, men når parterne er forbundet indbyrdes, kan de have fælles interesser, der sætter de frie markedskræfter ud af kraft. Det skal reglerne om transfer pricing og armslængdeprincippet være med til at forhindre.

Hvem gælder reglerne om transfer pricing for?

Reglerne om transfer pricing og armslængdeprincippet gælder for koncernforbundne selskaber, som er omfattet af Ligningslovens § 2. Det er bl.a.:

• Selskaber, foreninger, filialer, hovedaktionærer mv., hvor den samme kreds af aktionærer ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne
• Fysiske personer med bestemmende indflydelse. Hvis en person fx har aktiemajoriteten i to forskellige selskaber, betragtes de to selskaber som koncernforbundne. Det samme gælder, hvis to selskaber har hver sin ejer, som er nærtstående – fx mor og søn.

Skal koncernselskaber dokumentere transfer pricing?

For koncerner af en vis størrelse er det obligatorisk at indsende skriftlig dokumentation til Skattestyrelsen for de transaktioner, der foregår internt mellem selskaberne i koncernen.

Kravet omfatter koncerner, der samlet set har mere end 250 ansatte eller en balancesum over 125 mio. kr., og som samtidig har en omsætning på over 250 mio. kr.

Med virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2021, er der indført nye regler, som lemper dokumentationspligten for rent danske kontrollerede transaktioner. Ændringen indebærer, at transaktioner, der finder sted mellem danske virksomheder, som udgangspunkt ikke skal medtages i transfer pricing dokumentationen. Fritagelsen for udarbejdelse af transfer pricing dokumentation gælder dog ikke, hvis transaktionen finder sted mellem danske virksomheder, der beskattes under forskellige regelsæt. 

Armslængdeprincippet gælder stadigvæk for disse transaktioner, selvom de er undtaget for dokumentationspligten.

Hvis dokumentationen for transfer pricing ikke er udarbejdet, ikke er tilstrækkelig eller ikke er indsendt til tiden, har Skattestyrelsen ret til skønsmæssigt at forhøje selskabets indkomst.

Små koncerner skal også overholde reglerne om transfer pricing

Mindre virksomheder skal ikke indsende skriftlig dokumentation for koncerninterne transaktioner, men en virksomheds størrelse bliver opgjort på koncernniveau og omfatter også udenlandske selskaber. Hvis en lille dansk virksomhed er ejet af en stor international koncern, kan den altså godt være underlagt kravet om skriftligt at dokumentere koncernens transfer pricing.

Uanset koncernens størrelse skal koncerninterne transaktioner med selskaber mv. i lande udenfor EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, altid dokumenteres skriftligt.

Selvom en koncern ligger under grænserne for, hvornår der skal udarbejdes og indsendes dokumentation, har den pligt til at overholde armslængdeprincippet.

Mere information

Læs mere om transfer pricing på Skats hjemmeside.

Hvis du ønsker rådgivning eller praktisk bistand i forbindelse med transfer pricing eller international skat, er du velkommen til at kontakte din revisor eller inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om vores rådgivning og bistand til selskaber her. 

Kontakt
Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skatterådgiver
T 39 53 50 47
JPE@inforevision.dk