Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Skattestyrelsen skriver ud om mulige fejl i momsindberetning ved ydelser fra ...
22. januar 2025

Har du fået brev fra Skat om manglende momsindberetning?

Mange virksomheder har modtaget brev fra Skattestyrelsen om mulige fejl i deres momsindberetning for køb af varer og ydelser i udlandet. Fra udlandet køber mange danske virksomheder fysiske varer, men også køb af ydelser fra eksempelvis Facebook, Google, Apple, Dropbox, Adobe, Microsoft, LinkedIn og iCloud skal indberettes.

Alle virksomheder bør være opmærksomme på momsreglerne, men især de virksomheder, der ikke kan trække al moms fra, skal være ekstra forsigtige. Ved at være opmærksom og søge hjælp, kan man undgå problemer med efteropkrævning af moms og eventuelle renter.

Hvorfor sker det?

Der kan være flere årsager til afvigelser:

  • Fejlagtige oplysninger: Både danske og udenlandske virksomheder kan indtaste forkerte oplysninger, og der kan faktuelt mangle en momsindberetning
  • Periodeforskydninger: Nogle gange indberettes samme transaktion i forskellige perioder af de to virksomheder (køber og sælger). Det ses jævnligt ved handler tæt på årsskiftet
  • Svindel fra de udenlandske indberetninger: Desværre forekommer der svindel med moms i hele EU. Således kan en udenlandsk virksomhed have indberettet et salg til en dansk virksomhed, som reelt ikke har fundet sted.

Hvad betyder det for dig?

Skattestyrelsen har sammenlignet danske virksomheders momsangivelser med momsoplysninger indberettet fra andre EU-lande. Hvis der er afvigelser, kan det føre til efteropkrævning af moms. Det gælder især for virksomheder, der ikke har fuldt fradrag for moms, som f.eks. virksomheder inden for sundhed, uddannelse og forsikring.

Hvad kan du gøre?

Det er vigtigt at tage brevet fra Skattestyrelsen alvorligt. Vi anbefaler, at du:

  • Tjekker dine momsangivelser: Gennemgå dine gamle momsangivelser for de seneste 3 år for at se, om der er noget, der ikke stemmer
  • Kontakter din revisor: Vi kan hjælpe dig med at gennemgå sagen, afdække årsagen til afvigelserne og udarbejde en plan for, hvordan du skal håndtere situationen
  • Svarer Skattestyrelsen: Sørg for at svare Skattestyrelsen inden for den angivne frist.

Hvorfor vælge os?

Vi har stor erfaring med momsspørgsmål og kan hjælpe dig med at:

  • Forstå brevet fra Skattestyrelsen: Vi forklarer dig, hvad brevet betyder, og hvilke konsekvenser det kan have
  • Afdække årsagen: Vi finder ud af, hvorfor der er afvigelser i din momsangivelse
  • Udarbejde en handlingsplan: Vi hjælper dig med at udarbejde en plan for, hvordan du skal rette fejlene og undgå lignende problemer i fremtiden
  • Kommunikere med Skattestyrelsen: Vi står for al kommunikation med Skattestyrelsen på dine vegne.

Kontakt os

Har du brug for rådgivning eller assistance, er du velkommen til at kontakte Allan Dyring, moms- og afgiftsrådgiver i inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her.

Allan Dyring
Moms- og afgiftsrådgiver
T: 39 53 50 42
ady@inforevision.dk