Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Kapitalkravet for at stifte et anpartsselskab (ApS) blevet sat ned fra 40.000 kr. til 20.000 ...
18. marts 2025

Lavere kapitalkrav for ApS fra 2025

Godt nyt for iværksættere og små virksomheder. Fra februar 2025 er kapitalkravet for at stifte et anpartsselskab (ApS) blevet sat ned fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Det betyder, at hvis du planlægger at starte eller stifte et ApS, kan du nu gøre det med en mindre startkapital. Samtidig kan eksisterende ApS’er vælge at nedsætte deres kapital til 20.000 kr., hvis de opfylder visse betingelser.

Vigtigt om kapitalnedsættelse

  • Hvis du vælger at nedsætte din kapital og udbetale differencen til anpartshaverne, skal du være opmærksom på, at dette som udgangspunkt beskattes som udbytte.
  • Hvis kapitalnedsættelsen og udlodningen i selskabet er forretningsmæssigt begrundet, kan der opnås tilladelse fra Skattestyrelsen til, at det udbetalte beløb beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven frem for som udbytte efter ligningsloven. Dette forudsætter dog en særskilt ansøgning til Skattestyrelsen og er relevant, hvis anpartshaver er en fysisk person.
  • Det er vigtigt at sikre, at selskabet fortsat har en forsvarlig økonomi efter en kapitalnedsættelse.

Hvad kan vi hjælpe med?

  • Vi kan rådgive dig om, hvordan de nye regler ifm. kapitalkrav påvirker din virksomhed.
  • Vi kan hjælpe med processen omkring kapitalnedsættelse og sikre, at alt sker korrekt i forhold til lovgivningen.
  • Vi kan også være behjælpelige med at søge om tilladelse hos Skattestyrelsen i forbindelse med kapitalnedsættelse.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte inforevision.

Kontakt

Kenny Madsen 
Partner, statsautoriseret revisor
T: 25 47 00 35
kem@inforevision.dk