Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Folketinget har vedtaget en gradvis forhøjelse af grænsen for ...
22. januar 2025

God nyhed for aktieinvestorer: Lempeligere beskatning af udbytte i de kommende år

Folketinget har netop vedtaget en lovændring, der betyder gode nyheder for mange aktieinvestorer. Fra og med 2025 bliver det nemlig muligt at modtage et større udbytte, før den højere skattesats på 42% træder i kraft.

Gradvist stigende grænse

Forhøjelsen af grænsen sker gradvist over en treårig periode:

  • 2025: 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller)
  • 2026: 75.800 kr. (151.600 kr. for ægtefæller)
  • 2027: 83.100 kr. (166.200 kr. for ægtefæller)

Det betyder, at du allerede i 2025 kan modtage 4.200 kr. mere i udbytte, før den højere skattesats bliver aktuel. For ægtepar stiger grænsen med hele 8.400 kr.

Hvad betyder det for dig?

For mange virksomhedsejere kan det være en fordel at tilpasse deres tilgang til udbetalinger i lyset af de nye regler. Generelt er det ofte mest fordelagtigt først at udbetale løn op til topskattegrænsen og dernæst udbytte op til den nye udbyttegrænse. Når disse niveauer er nået, vil det som regel være mere fordelagtigt at prioritere udbytte frem for yderligere lønudbetaling. Hvad der er mest optimalt for den enkelte virksomhedsejer, afhænger dog altid af en konkret beregning.

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Læs mere om os her.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk