Covid-19 Rådgivning om kompensationsordninger

Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Cirka 33.000 virksomheder og freelancere mangler at indsende dokumentation for den kompensation, de ...
30. september 2021

Slutafregning: Mulighed for forlænget frist

Ifølge Erhvervsstyrelsen mangler cirka 33.000 virksomheder og freelancere at indsende dokumentation for den kompensation, de modtog i forbindelse med covid-19 hjælpepakkerne i foråret og sommeren 2020. Det gælder kompensation for løn, faste omkostninger og tabt omsætning.

Fristen for indberetning var 30. september 2021, og hvis man ikke har fået det gjort, får man automatisk et brev i sin digitale postkasse om, at slutafregningen skal ske inden for 30 dage efter fristen, dvs. senest 30. oktober 2021. Hvis man heller ikke har mulighed for at overholde den frist, kan man anmode om yderligere 30 dage. 

Afdragsordning

Udbetalingen af kompensation var baseret på et skøn, så en del virksomheder kan se frem til enten at skulle tilbagebetale eller modtage yderligere kompensation.

Hvis slutafregningen viser, at man som freelancer eller virksomhed skal tilbagebetale over 10.000 kroner, kan man også få en afdragsordning.

Mere information

Nogle slutafregninger kan være komplicerede og svære at overskue. Kontakt inforevision, hvis du og din virksomhed har brug for rådgivning eller assistance til slutafregning. Send en mail til info@inforevision.dk eller ring til os på telefon 39 53 50 00.  

Læs mere om, hvordan du bliver klar til de aktuelle slutafregninger med frist 30. september her på vores hjemmeside.

Du kan også læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.