Covid-19 Rådgivning om kompensationsordninger

Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Jo længere, du venter med at betale restskat for 2019, desto dyrere bliver det. Efter 1. juli 2020 ...
26. maj 2020

Vær opmærksom på restskatten

Jo længere, du venter med at betale restskat for 2019, desto dyrere bliver det. Efter 1. juli 2020 koster det et fast procenttillæg på 4 % af restskattebeløbet.

Som følge af coronakrisen har personligt ejede virksomheder fået udskudt fristen for at indsende oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen) for indkomståret 2019. Fristen er nu 1. september mod normalt 1. juli.

Det kan betale sig at betale restskat inden 1. juli

Men jo længere, du venter med at betale restskat for 2019, desto dyrere bliver det. Fra 1. januar til 1. juli 2020 er dag-til-dag-renten 2,0 % p.a., og fra den 2. juli 2020 skal du betale et fast procenttillæg på 4 %.

Det vil sige, at hvis du fx får en restskat på 100.000 kroner og betaler beløbet den 1. juni 2020, koster det dig et rentetillæg på ca. 833 kr. Hvis du venter med at betale til den 2. juli, koster det dig et tillæg på 4.000 kr.

Restskat under 21.320 kr. indregnes i 2021       

Har du en restskat på 21.320 kr. eller derunder inklusive renter, bliver den indregnet i din skat for 2021, hvis du ikke af dig selv betaler den inden 1. juli 2020.

Den restskat, der ligger udover 21.320 kr., bliver opkrævet i tre rater, som du skal betale i august, september og oktober 2020.

Overvej frivillig indbetaling

Hvis du ikke kan nå at indsende oplysningsskemaet inden 1. juli og forventer en restskat, så vil vi anbefale, at du alligevel foretager en frivillig indbetaling af restskat senest 1. juli. Beløbet må fastsættes ud fra et skøn.

Mere information

Se en oversigt over de udskudte og ændrede betalings- og indberetningsfrister vedr. moms, skatter m.v. her.

Leder af skatteafdelingen
Flemming Saabye
T 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Skattekonsulent
Jannik Pedersen
T 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk