Kunder, samarbejdspartnere og venner af huset fandt vej til inforevisions fyraftensarrangement i ...
23. september 2018

200 gæster til fyraftensjazz

Godt 200 kunder, samarbejdspartnere og venner af huset fandt vej til inforevisions fyraftensarrangement i begyndelsen af september.

Alle ankom i strålende humør, og stemningen blev ikke det mindste påvirket af småregn og en enkelt byge. Tværtimod trak folk bare lidt tættere sammen under parasoller og teltdug.

Trioen Jazz Child sørgede for det musikalske baggrundstæppe, og der blev serveret lækker mad og vin. Gæsterne kiggede også indenfor i inforevisions nye møde- og kontorfaciliteter.

Sikken dejlig dag. Tak til alle, der kom forbi.