Konsekvenserne ved at overtræde reglerne om kontanter er forskellige, alt efter om de udspringer ...
10. december 2019

Forbud mod kontanter

I de seneste år har der været meget fokus på hvidvaskningsloven, herunder især på kontante betalinger. Her gennemgår vi reglerne.

Her er de mest relevante regler og grænser, som du skal være opmærksom på:

  • Forbud mod kontanter: Grænsen for, hvad man må modtage, er 50.000 kr.
  • Medbragte kontanter ved ind- og udrejse af landet: Grænsen er ca. 75.000 kr. (10.000 euro)
  • Forbud mod 500 euro-sedlen fra 10. januar 2020
  • Krav om digital betaling af regninger på over 8.000 kr. inkl. moms – læs mere her

Konsekvenserne ved at overtræde reglerne er forskellige, alt efter om de udspringer af skatteretten eller hvidvaskningsloven.

Forbud mod kontanter

Erhvervsdrivende (bortset fra visse særlige erhvervsgrupper) må ikke modtage kontante betalinger på 50.000 kr. eller mere.

En ratevis betaling af en vare, en entrepriseydelse eller lignende bliver anset for en samlet betaling i forhold til, om grænsen er overskredet.

Følges forbuddet ikke, får man en bøde. Den vil som udgangspunkt blive fastsat til 25 % af beløbet over beløbsgrænsen på de 50.000 kr., dog altid mindst 10.000 kr.

Medbragte kontanter

Når du rejser til/fra Danmark, skal du fortælle Toldstyrelsen, hvis du medbringer kontanter for, hvad der svarer til 10.000 euro (75.000 kr.) eller mere. Det gælder uanset om der er tale om valuta, rejsechecks eller andet.

Anmeldelsen kan enten ske ved personlig henvendelse til toldekspeditionen i lufthavnen eller ved at udfylde en blanket.

Følges reglerne ikke, kan du blive straffet med en bøde, og kontanterne kan derudover blive tilbageholdt.

Forbud mod 500 euro-sedlen

Et bredt politisk flertal har med virkning fra 10. januar 2020 besluttet at forbyde 500 euro-sedlen i Danmark. Forbuddet betyder, at 500 euro-sedlen i Danmark ikke må:

  • Anvendes
  • Udleveres
  • Indleveres
  • Veksles
  • Bruges som betalingsmiddel
  • Overdrages

Det er ikke ulovligt at være i besiddelse af 500-euro sedlen, men den kan altså ikke anvendes i Danmark.

Mere information 

Har du spørgsmål, eller ønsker du råd og vejledning om virksomhedens kontantbetalinger, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T: 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk

Tina Rosendal Jensen
Skattekonsulent
T: 39 53 50 92
trj@inforevision.dk