Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om den fremtidige boligbeskatning, der ...
3. maj 2017

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om den fremtidige boligbeskatning, der gælder fra 2021. Boligskatterne vil også fremover bestå af to elementer, nemlig ejendomsværdiskatten, der beregnes med udgangspunkt i ejendommens samlede værdi, og ejendomsskatten, der beregnes på grundlag af grundværdien.

Frem til 2021

Skattestoppet fra 2001 har betydet, at ejendomsværdiskatten for de fleste ejendomme bliver beregnet på grundlag af ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. Det har medført, at ejendomsværdiskatten ikke steg, selv om ejendomsvurderingerne steg.

Ejendomsskatten er ikke omfattet af skattestoppet, og ejendomsskatten er derfor steget, hvis grundværdien er steget, eller hvis kommunen har forhøjet den såkaldte grundskyldspromille.

Med den nye aftale om boligskatterne fastholdes de gældende regler frem til 2021, men i perioden fra 2018-2020 vil øgede ejendomsskatter, der skyldes stigninger i grundværdien, automatisk blive indefrosset. De skal dog betales, når ejendommen sælges.

Fra 2021 og frem

Skattestoppet ophører, men systemet med to former for boligskat bliver opretholdt.

Fremover vil ejendomsskatten – på samme måde som ejendomsværdiskatten – blive opkrævet løbende via forskudsskatten og blive endeligt afregnet i forbindelse med årsopgørelsen.

De fremtidige boligskatter bliver principielt knyttet op på de aktuelle ejendomsvurderinger, men et såkaldt forsigtighedsprincip betyder, at beskatningsgrundlaget for både ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten bliver reduceret til 80 pct. af henholdsvis ejendoms- og grundvurderingen.

Lavere satser

Satserne låses fast, og ejendomsværdiskattesatsen nedsættes fra 1 pct. til forventet 0,55 pct., mens den gennemsnitlige grundskyldspromille nedsættes fra 26 til 16 promille af beskatningsgrundlaget.

Progressionen i ejendomsværdiskatten opretholdes

Fremover vil ejendomsværdiskatten også være højere på dyre boliger. Det er boliger, der er vurderet til 7,5 mio. kr. eller derover. Satsen vil udgøre 1,4 pct. af den del af ejendomsvurderingen, der overstiger 7,5 mio. kr.

På grund af forsigtighedsprincippet vil grænsen for den progressive sats udgøre et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr.

Automatisk indefrysning af stigende boligskatter

Boligskatterne stiger, hvis vurderingerne stiger, men det beløb, der løbende betales i boligskatter, kan ikke stige, så længe man beholder sin bolig. Det er dog ikke ensbetydende med, at de øgede skatter ikke skal betales, men de indefryses automatisk, og bortset fra et bagatelbeløb på 500 kr. skal de betales, når boligen sælges.

Permanent skatterabat til boligejere, der bliver boende

Boligejere, der principielt vil få højere samlede boligskatter i 2021 i forhold til nu, får til gengæld en permanent skatterabat i kroner og ører. Rabatten svarer til forskellen og gives, så længe de bliver boende. Fremtidige stigninger i forhold til 2021 vil derimod ramme boligejerne, men bliver som nævnt indefrosset.

Reelt vil hele stigningen i boligskatterne derfor kun ramme fremtidige boligejere, der køber bolig i 2021 eller senere.

Yderligere informationer

www.nye-ejendomsvurderinger.dk (åbner i nyt vindue) vises beregninger på, hvordan boligskatterne forventes at udvikle sig i forhold til de gældende regler i de enkelte kommuner, vist på tre typiske ejendomsværdier.

Hvis du har spørgsmål til betydningen af de nye boligskatter, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling.

Bo Sponholtz
Statsautoriseret revisor
T: 39 53 50 33
bsp@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk