Med åbningen af Folketinget blev regeringens lovprogram for det kommende år offentliggjort. På ...
5. oktober 2017

Med åbningen af Folketinget blev regeringens lovprogram for det kommende år offentliggjort. På skatte-, moms- og afgiftsområdet blev der desværre ikke lukket op for det mest spændende, nemlig om vi fremover skal betale mindre i skat.

Lovpakken indeholder således ikke de lovforslag, som skal udmønte de politiske aftaler, der i øjeblikket forhandles med udgangspunkt i regeringens skatte- og erhvervsudspil og dermed de lovforslag, som interesserer de fleste, nemlig den direkte påvirkning på vores fremtidige skattebetalinger.

Lovprogrammet indeholder derfor hovedsageligt de elementer, som regeringen allerede har forhandlet på plads. De kan i korthed angives således:

  • Ændring af registreringsafgiften på biler
  • Beskæring af mulighederne for indskud på aldersopsparing og forlængelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner til 30 år
  • Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter
  • Præcisering af reglerne for indtræden af fuld skattepligt for personer med bopæl i udlandet, der også råder over en bolig i Danmark.
  • Ophævelse af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar om værdiansættelse af aktiver
  • Ny model for indeholdelse af kildeskat på aktieudbytter
  • Succession ved overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond
  • Lempelse af kulbrintebeskatningen
  • Skattefritagelse for selvejende teatre og daginstitutioner
  • Ny ejendomsskattelov
  • Modernisering af skattekontrolloven
  • Ny indberetningslov om skatteoplysninger fra tredjemand

Vi vurderer løbende behovet for nyhedsbreve, når de enkelte lovforslag fremsættes i Folketinget.

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling.

Bo Sponholtz
Statsautoriseret revisor
T: 39 53 50 33
bsp@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk