Målingen skal give input til, hvordan vi kan styrke og forbedre samarbejdet med den enkelte kunde. ...
25. oktober 2018

Vi tager pulsen på kundernes tilfredshed

Nu gennemfører vi en tilfredshedsmåling blandt tilfældigt udvalgte kunder. Håbet er en høj svarprocent på de i alt 10 spørgsmål i målingen.

Vi vil gerne sikre, at vi også i fremtiden leverer ydelser og services, der lever op til kundernes forventninger – og gerne mere end det.

Derfor vil mere end 300 af inforevisions kunder om kort tid modtage en direkte opfordring til at deltage i en tilfredshedsmåling. Målingen tager pulsen på kundernes tilfredshed på områder som levering af serviceydelser, vores faglige kompetencer og kundernes relation til inforevision.

Langvarige relationer er vigtige

Målingen skal også give input til, hvordan inforevision kan styrke og forbedre samarbejdet med den enkelte kunde. Tilfredse kunder og langvarige relationer er nemlig nogle af de punkter, inforevision lægger stor vægt på.

Deltagerne i tilfredshedsmålingen er tilfældigt udvalgt blandt vores i alt 3100 kunder.

Vi håber, du har tid

Er du en af de kunder, der i en af de kommende uger modtager en mail med en opfordring om at deltage i undersøgelsen, håber vi, du vil tage dig tid til at besvare de 10 spørgsmål.

Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Per Jensen
Partner, statsautoriseret revisor
T: 39 53 50 67
pj@inforevision.dk