Bliv revisor trainee hos inforevision

Er du til tal og mennesker?

Hvert år udvælger vi 7-10 ambitiøse og dygtige trainees til vores to-årige uddannelse i revision. Her bliver du en del af et ungt og aktivt studiemiljø og arbejdsfællesskab med mange muligheder.

Vi ansætter i årgangshold, der følges ad i uddannelsen. Ved siden af det daglige arbejde og den interne uddan­nelse læser du HD to aftener om ugen.

Din udviklingskurve stiger nærmest lodret fra dag ét, så du skal være skarp og engageret. Vi kvitterer med en god løn, markante lønstigninger og betalt HD-studie, som har en værdi af ca. 200.000 kroner. Frem for alt giver vi dig et solidt fagligt og socialt fundament for resten af dit arbejdsliv.

Mød vores trainees

Emilia Kjøller Boesen

Emilia har altid vidst, at hun ville beskæftige sig med både tal og mennesker. Derfor er revisionsfaget et bevidst valg. Hverdagen er travl, men Emilia har fundet en god balance, der giver plads til både træning og de mennesker, der betyder noget for hende.

Oliver Løcke Myrup

Det betyder meget for Oliver, at hans arbejde gør en forskel, men det er også afgørende, at han føler sig godt tilpas. I inforevision kan han godt lide, at ingen er for gode til at hjælpe andre, og at han som trainee er en del af holdet, uden at han bliver mødt med urimelige forventninger.

Som ung er det et stort spring at begynde som trainee. Fra den ene dag til den anden bliver man voksen med et teambaseret fuldtidsarbejde, kundekontakt og ansvar, og ens udvikling eksploderer både fagligt og personligt. Vi gør os umage for at forstå det spring og være skarpe på, hvad der tiltrækker og motiverer de unge, når de lander hos os.

Ea, HR Konsulent i inforevision