Gode rammer og vilkår for medarbejderne er grundlæggende for vores måde at drive virksomhed på. Trivsel, motivation og balancen mellem arbejdsliv og privatliv står højt på agendaen, og mange bliver hos os i lang tid.
Vi har en flad organisationsstruktur med korte kommunikationsveje, og vi er over for hinanden, som vi er over for vores kunder: Professionelle, engagerede, hjælpsomme og uhøjtidelige. Vi synes, det gør vores virksomhed til noget særligt.
Vi respekterer forskelligheder og ønsker at tage hensyn til den enkelte. Derfor har vi bl.a. indført ”ønsketid”, hvor du som medarbejder i høj grad selv kan tilrettelægge din arbejdstid, så du får en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv.
I dagligdagen arbejder vi i teams på tværs af organisationen. Det giver den enkelte medarbejder en bred viden, en alsidig referenceramme og gode udviklingsmuligheder.
Desuden har vi fokus på fællesskabet og det sociale liv. Vi gør meget ud af styrke relationerne på tværs i organisationen gennem arrangementer og traditioner, der knytter medarbejderne tættere til hinanden og til inforevision.
Vi har fået en grøn smiley af Arbejdstilsynet, da vi lever op til kravene i loven om arbejdsmiljø.
Som revisions- og konsulenthus leverer inforevision både klassiske revisionsydelser og specialiseret rådgivning på en lang række forretningsområder i en bred vifte af brancher.
Her er alle en del af et tværfagligt miljø, hvor man som en naturlig del af hverdagen lærer nyt og lærer fra sig. Gennem samarbejde, videndeling og teamstruktur sikrer vi, at du som medarbejder får udfordringer og muligheder, samtidig med at vores kunder får engageret og professionel service og rådgivning.
Vi arbejder med begrebet ønsketid. Det betyder, at vi så vidt muligt vil søge at efterleve og respektere dine ønsker til arbejdstiden, og hvordan den bedst kan tilrettelægges.