Vi hjælper dig med at træffe de rigtige til- og fravalg om din virksomheds it-miljø.

Rådgivning om it

Vi er it-rådgivere for mindre og mellemstore virksomheder, hvor beslutninger om it ikke altid står øverst på prioriteringslisten. De fleste af os ønsker jo bare at have et it-system, der fungerer.

Dit it-behov er vores udgangspunkt som rådgivere og sparringspartnere. Vi har den fornødne uddannelse til at hjælpe dig med at træffe de rigtige til- og fravalg om din virksomheds it-miljø.

Udvælgelse, indkøb og leverandørmøder

infoits konsulentydelser er omfattende. I den indledende beslutningsfase kan vi assistere virksomhedens ledelse med at skabe klarhed over løsningerne på markedet. Vi kan også rådgive i en it-indkøbsproces og hjælpe med at formulere kravspecifikationen, deltage i de indledende leverandørmøder samt sparre med jer i den endelige udvælgelsesfase.

Online-ordresystemer, webshops eller elektronisk fakturering

Efterhånden som en virksomhed vokser, indfører nye systemer eller indgår samarbejde med kunder og leverandører, opstår der ofte et behov for integration af it-systemerne. Det kan eksempelvis være integration til online-ordresystemer, webshops eller elektronisk fakturering.

Uvildig rådgivning om indkøb af it

Tag infoit med på råd i denne proces, så du er sikker på, at dine it-løsninger er fremtidssikret og optimeret til dine behov. Det gælder også, hvis du bare ønsker uvildig tredjepartsrådgivning. Vi kender dit marked og ved, hvilke løsninger der passer bedst til din virksomhed.

infoit rådgiver bl.a. om:

  • Økonomisystemer og ERP-løsninger
  • Business Intelligence-løsninger
  • It-anskaffelser
  • It-sikkerhed
It-anskaffelser

Skal du købe it ind til din virksomhed? Har du ikke det fulde overblik over de mange produkter og løsninger? Lad infoit hjælpe dig med at købe strategisk og prisbevidst ind. Vi hjælper dig med at afdække dine behov, formulere kravspecifikationen, indhente tilbud og kvalitetssikre leverancen.

infoit kan rådgive om indkøb af:

  • Computere (både PC og Mac)
  • Servere
  • Software
  • Applikationer
  • Netværksudstyr, herunder WiFi
  • Printere
  • Mobiltelefoner/smartphones
It-sikkerhed

Hvad sker der, hvis din virksomheds server bliver beskadiget i forbindelse med vandskade, brand eller indbrud? Eller hvis en computer bryder sammen eller bliver stjålet? Det kan være ødelæggende for din virksomhed og give store økonomiske tab.

infoit rådgiver virksomheder om it-sikkerhed, og hvad der skal til for at undgå datatab og andre it-sikkerhedsbrud. Som en del af inforevision kan vi også foretage it-revision af din virksomhed og sørge for, at den lever op til lovgivningen, fx i webshops, hvor kunderne betaler med kreditkort.

Book et møde med inforevision

Vi er altid parate til at mødes. Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvad du og din virksomhed har brug for, og hvad vi kan tilbyde. Udfyld blot felterne i formularen – så kontakter vi dig snarest.

Du er også velkommen til at ringe eller maile: +45 39 53 50 00 / info@inforevision.dk






+45 39 53 50 00

info@inforevision.dk

inforevision

Buddingevej 312
2860 Søborg

CVR-nr. 19263096