ESG: Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?

I juli 2023 vedtog EU-kommissionen det første sæt europæiske standarder (ESRS), der bliver obligatoriske for store virksomheder at bruge, når de skal rapportere om bæredygtighed efter CSRD.

Der vil være ændringer og tilføjelser til den måde, virksomheder har været vant til at rapportere på. Følgende elementer i rapporteringen er en del af kravene i CSRD:

• Dobbelt væsentlighed (se nedenfor)
• Forretningsstrategi og -model
• Bæredygtighedsrapportering (en del af ledelsesberetningen)
• Digital tagging af data
• Overholdelse af EU-taksonomiforordningen (se nedenfor)
• Historisk og fremadskuende information (kort, mellemlang og langt sigt)
• Rapportering om værdikæden.

Hvad betyder ’dobbelt væsentlighed’?

Rapportering om dobbelt væsentlighed er en analyse af dels virksomhedens indvirkning på mennesker og miljø, dels hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden ud fra et finansielt perspektiv med fokus på virksomhedens fremtidige udvikling, performance og situation.

Forventning om åbenhed

Det er en forventning, at virksomheden offentliggør informationer om sin forretningsstrategi og forretningsmodel, hvor modstandsdygtig den er over for risici forbundet med bæredygtighedsforhold, og hvilke muligheder virksomheden har.

Hvad går EU’s taksonomiforordning ud på?  

Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem – en taksonomi – over de økonomiske aktiviteter, der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.

Forordningen er central i EU’s strategi for den bæredygtige omstilling, og den skal være drivkraften i at lede nødvendige investeringer imod bæredygtige økonomiske aktiviteter og bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og miljømål. Med EU-taksonomien som fundament kan finansielle institutioner i langt højere grad integrere bæredygtighed i beslutningsgrundlaget for deres investeringer.

Formålet med taksonomiforordningen er overordnet:

• At skabe fælles kriterier på tværs af landegrænser i EU for, hvornår en virksomheds aktiviteter kan betragtes som bæredygtige (dvs. at de bidrager væsentligt til at nå et eller flere af seks opstillede klima- og miljømål uden væsentligt at skade andre af målene).
• At klassificere bæredygtige aktiviteter til brug for både de finansielle aktører og virksomheder i EU og derved kanalisere private pengestrømme mod grønne investeringer og bæredygtige aktiviteter. Privat kapital skal hjælpe med til, at vi i EU kan nå klimamålene.
• At øge gennemsigtigheden vedrørende bæredygtig finansiering og investeringer.

For virksomheder omfattet af CSRD betyder det, at de skal efterleve EU’s taksonomi. Det kan også skabe nye muligheder som fx samarbejdsaftaler, konkurrencefordele eller fordelagtige lån, hvis virksomheder kan vise, at de arbejder på at efterleve taksonomien.

Læs mere:

> Hvad er ESG, og hvorfor bliver reglerne indført?

> Hvem gælder reglerne for?

> Hvilke krav er der til bæredygtighedsrapportering (CSRD)?