IT-revision & ISAE 3000/3402-Hvordan får du en it-revisorerklæring

Forside Digital Trust ISAE 3000 / ISAE 3402 (GDPR) Hvordan får jeg en it-revisorerklæring?

HHvordan får jeg en it-revisorerklæring?

Det er med it-revision som med almindelig revision: Jo bedre styr I har på bilag og dokumentation, desto smidigere går revisionsprocessen. 

Derfor er det vigtigt, at I har styr på it-politikker og procedurer for informationssikkerhed, og at udførelsen står højt på to-do-listen. 

Vi guider jer

Når I første gang får udarbejdet en erklæring, kan der forud for erklæringsprocessen være en modningsfase. I har sikkert nogle fornuftige processer, men det er ikke sikkert, at de er skrevet ned, eller at udførelsen er veldokumenteret. Her står vi klar til at guide jer på rette vej.

De følgende år kommer I hurtigere frem til erklæringsprocessen. Til gengæld er der her mere fokus på, at I kan bevise og dokumentere, at jeres processer og kontroller har fungeret i perioden. En stærk erklæring kræver derfor løbende fokus på styring af informationssikkerheden i løbet af året. 

Erklæringsprocessen afrundes altid med en gennemgang af vores observationer, anbefalinger og kommentarer. 

Sådan bliver en it-revisorerklæring til

Selve erklæringsprocessen løber typisk over 3-4 uger afhængig af hvor mange ressourcer, I som virksomhed kan stille til rådighed undervejs.

I overordnede træk forløber processen sådan her:

1. Afklaring

Vi drøfter jeres behov og afklarer hvilken type it-revisorerklæring, der passer til netop jeres virksomhed. 

2. Forberedelse

Sammen med jer får vi overblik over materialerne. Hvad har I af relevante politikker, procedurebeskrivelser m.v., som vi kan læse og revidere? Og er der noget, der bør implementeres, inden vi går i gang med selve erklæringsarbejdet?

3. Revision

I revisionsprocessen gennemgår vi materiale og dokumentation for jeres kontroller og procedurer. I løbet af processen vil der være 2-4 auditmøder, hvor vi gennemgår spørgsmål og requests. Møderne foregår enten fysisk hos jer eller digitalt.

4. Erklæring

Vi udsteder en erklæring, der beskriver de kontroller, vi har testet for at kunne udtale os med høj grad af sikkerhed

5. Tilsyn

En it-revisorerklæring har altid en udløbsdato og skal derfor jævnligt fornyes. Som regel er det én gang om året. Vi aftaler, hvornår det passer jer bedst.

Læs mere om it-revisorerklæringer:

Lad os drøfte jeres behov for it-revision 

I inforevision trækker vi på viden og erfaring fra en bred vifte af brancher. Men vores udgangspunkt er altid virkeligheden i netop jeres virksomhed.

Vi står klar til at sparre med jer om, hvordan vi bedst kan gribe opgaven an. Vores mål er at sikre høj kvalitet og en effektiv proces med et minimalt ressourcetræk hos jer som kunde.

Vil du vide mere om de forskellige erklæringstyper, hvad de kræver, og hvordan de kan løfte sikkerhed og kvalitet i din virksomhed, så kontakt os for et uforpligtende sparringsmøde. 

Download vores pdf-publikation om emnet: ISAE 3000 og ISAE 3402 – Revisorerklæringer om informationssikkerhed og databehandleraftaler (GDPR).

Kontakt Simon

Simon Okkels er Certified Information Systems Auditor (CISA®) – en global certificering, der garanterer dyb viden om bl.a. audit-processer, afrapportering og compliance-procedurer inden for it-revision og it-og informationssikkerhed.

Kontakt John

John Søbjærg er statsautoriseret revisor med indgående kendskab til mindre og mellemstore virksomheder i mange brancher. Han har mange års erfaring i at rådgive virksomheder og afgive revisorerklæringer. 

Medarbejdere
140

Kunder
3900

Omsætning
+150 mio.

Etableringsår
1986

Vækst pr. år
10%