En hovedaktionær og et selskab er to selvstændige enheder, der kan indgå aftaler med hinanden. Typisk er der en ansættelsesaftale, som beskriver løn og vilkår for hovedaktionærens ansættelse i selskabet, men aftalerne kan også handle om overdragelse af aktiver som fx fast ejendom eller biler.

Skriftlighed er klogt, men ikke et krav

Tidligere krævede selskabsloven, at alle aftaler mellem en hovedaktionær og dennes selskab skulle være skriftlige. Det har imidlertid ændret sig. I dag er mundtlige aftaler i princippet lige så gyldige som skriftlige aftaler. Selskabslovgivningen kræver blot, at aftalerne kan dokumenteres (§ 127, stk. 2).

Det er indlysende, at skriftlige aftaler er væsentligt lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, og at det øger muligheden for at bevise indholdet af en aftale. Med andre ord bliver bevisførelsen svækket, hvis skriftligheden mangler.

Armslængdevilkårene er vigtige for hovedaktionærer

Specielt i skatteretten støder vi ofte på udfordringer, når der ikke foreligger skriftlige aftaler. Alle midler og aktiver, der bliver overført fra et selskab til en hovedaktionær, skal beskattes, og alle aftaler skal derfor indgås på såkaldte ’armslængdevilkår’.

Det betyder, at aftalerne skal ske på samme vilkår og til de samme priser, som hvis de blev indgået mellem uafhængige parter. Køb og salg af aktiver skal værdiansættes til markedspris. Hvis aftalen ikke er indgået på markedsvilkår, kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen.

Bevisbyrden falder dermed tilbage på hovedaktionæren og selskabet, og det kan ende med en beskatning, som er højere, end den burde være.

Gem dokumentation for værdiansættelse

Aftaler om fx overdragelse af ejendomme kræver skriftlighed for at kunne få registreret ejerforholdene korrekt, men vi anbefaler, at der ved alle overdragelser af aktiver mellem en hovedaktionær og et selskab bliver indgået skriftlige aftaler.

Husk også at gemme dokumentationen for værdiansættelsen af aktivet ved de enkelte overdragelser.

Låneaftale

Hvis hovedaktionærer låner penge til sit selskab, anbefales det , at der udarbejdes et skriftligt lånedokument, hvis der er tale om et egentligt lån, og en overordnet rammeaftale, der beskriver låneforholdene ved en løbende mellemregning.

Vær opmærksom på, at en hovedaktionær ikke uden skattemæssige konsekvenser kan låne penge af sit selskab. Sådanne lån beskattes hos hovedaktionæren enten som løn eller udbytte.

Solide procedurer og sikker behandling af personfølsomme data er vigtigere end nogensinde.

Stadig oftere bliver man som databehandler eller serviceleverandør bedt om at levere uafhængig dokumentation for, at man har styr på informationssikkerheden. Emnet er rykket ind i direktions- og bestyrelseslokalerne, og myndighederne vedtager løbende ny lovgivning og udsteder bøder til dem, der ikke efterlever reglerne.

Her er nogle af de styrker, din virksomhed kan opnå med en it-revisorerklæring.

Eksternt:

1. Jeres kunder får uafhængig dokumentation for, at I passer godt på deres data.

2. I signalerer, at I er en professionel virksomhed med fokus på kvalitet og sikkerhed.

3. Erklæringen bygger på internationale standarder og gælder også jeres udenlandske aktiviteter.

4. Med en it-revisorerklæring kan I skille jer ud fra konkurrenterne i fx udbud og markedsføring.

Internt:

5. Ledelse og medarbejdere får et skærpet fokus på og forståelse for it-informationssikkerhed og persondata

6. Jævnlige fornyelser af erklæringen sikrer, at der er fokus på tidssvarende processer.

7. I får overblik over svagheder og afledte forbedringsmuligheder.

8. It-revisionen er en oplagt lejlighed til at få professionel, faglig sparring om jeres informationssikkerhed.

Statsautoriserede revisorer kan afgive erklæringer og attestationer, der giver en grad af sikkerhed for, at produktets indhold og kvalitet.

Erklæringerne kan fx afgives om bl.a. selskabsretlige forhold, herunder:

• Stiftelse
• Forhøjelse og nedsættelse af kapitalen
• Fusion og spaltning
• Review af årsregnskaber og perioderegnskaber.

Revisorerklæringer ved fx fusion, lån og tilskud

Selskaber, der står over for ændringer i kapital- og ejerforholdene i form af fusion eller spaltning, har ofte brug for en revisorerklæring om, at oplysningerne med en vis grad af sikkerhed giver et retvisende billede.

Der kan også være tale om erklæringer til virksomheder, der står for at optage lån eller modtage tilskud, og som derfor har indgået en specifik aftale om revision.

It-revisorerklæringer

En it-revisorerklæring viser kunder, samarbejdspartnere og interessenter, at en virksomhed har beskrevet alle it-procedurer og -processer på en måde, der afspejler virkeligheden. Virksomheden får så at sige papir på, at den gør dét, den har skrevet, at den vil gøre.

It-revisorerne kigger vi også på, om virksomheden lever op til eventuelle krav, regler og retningslinjer på det aktuelle område. 

Review af årsregnskaber

Mindre selskaber, der ikke er underlagt lovpligtig revision, kan få foretaget en gennemgang – et såkaldt review – af årsregnskaber og perioderegnskaber. Her undersøger revisor kun regnskabet gennem forespørgsler og analyser og udsteder på den baggrund en erklæring.

Ved fuld revision kontrollerer revisor hele regnskabet.

I svære tider er der en række håndtag, du her og nu kan skrue på for at styrke virksomhedens likviditet. Her er 7 tiltag.

1. Budgetterne

Før dem ajour. Det skaber overblik og hjælper jer med at sætte ind med de tiltag, der er nødvendige.

2. Banken

Tal med din rådgiver. Kan I omlægge lån, udvide lånerammer, forhøje kassekreditter eller få henstand med betalinger?

3. Skat og moms

Undersøg mulighederne for afdragsordninger på virksomhedens skatte- og momsbetalinger.

4. Fakturering

Gør status på udeståender hos kunderne, og fakturer med korte mellemrum.

5. Kreditoraftaler

Kontakt kreditorer og leverandører for at aftale nye betalingsfrister eller -vilkår.

6. Faste omkostninger

Kan I ændre eller opsige abonnementer, faste aftaler m.v.?

7. Investeringer

Sæt interne projekter på hold og udskyd investeringer.