Selskabsformer: Fordele og ulemper ved selskabs- og virksomhedsformer

Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige selskabsformer? Der findes en række virksomhedsformer at vælge imellem, når du starter virksomhed. De mest almindelige er enkeltmandsvirksomhed, iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS), interessentskab (IS) og aktieselskab (A/S).

Her får du et overblik over fordele og ulemper ved en række af de mest almindelige selskabs- og virksomhedsformer. Dit valg af virksomhedsform og struktur har stor indflydelse på eksempelvis finansiering, risiko, skatteforhold og fremtidigt salg.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at ændre virksomhedsform på et senere tidspunkt. Eksempelvis kan du omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab, mens et aktieselskab kun kan omdannes til et anpartsselskab.

Kontakt inforevision info@inforevision.dk, hvis du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.

I denne artikel kan du læse om:

  • Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
  • Hvad er et iværksætterselskab (IVS)?
  • Hvad er et anpartsselskab (ApS)?
  • Hvad er et interessentskab (I/S)?
  • Hvad er et aktieselskab (A/S)?
  • Hvornår skal jeg stifte et holdingselskab?

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og al virksomhedens gæld. Der er ingen direktion eller bestyrelse, men du kan godt ansætte medarbejdere. Du kan stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden.

Du hæfter personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser, og rent skattemæssigt er du og virksomheden den samme person. Du bliver beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst, men til gengæld kan du også fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst.

Som enkeltmandsvirksomhed er du ikke forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, men du skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde skatteregnskab.

Fordelene ved at være en enkeltmandsvirksomhed frem for et iværksætterselskab eller anpartsselskab er bl.a.:

  • Evt. underskud i virksomheden fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst
  • Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden
  • Der er ingen lovkrav om ledelse og offentliggørelse af regnskab.

Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed i forhold til at drive virksomhed i selskaber:

  • Du hæfter personligt for virksomhedens underskud
  • Du kan ikke få nye ejere ind i virksomheden
  • Med et stort overskud kommer du til at betale topskat
  • Der kan være store omkostninger forbundet med salg eller generationsskifte i virksomheden.

Afskaffelse af Iværksætterselskab (IVS)

Indtil den 15. april 2019 har det været muligt at stifte et selskab under virksomhedsformen Iværksætterselskab (IVS), hvor minimumskravet til selskabskapital blot var 1 kr. Virksomhedsformen havde til hensigt at tilgodese iværksættere, der ikke havde tilstrækkelig kapital til at stifte et anpartsselskab (ApS).

I sin analyse ”Analyse af iværksætterselskaber” fra 17. september 2018 har Erhvervsstyrelsen konstateret, at virksomhedsformen i et langt større omfang end forventet har medført forhøjet risiko for svig og opbygning af gæld til det offentlige. Herunder er det konstateret, at skatte- og afgiftsrestancer næsten er dobbelt så høje sammenlignet med enkeltmandsvirksomheder.

På denne baggrund har Folketinget vedtaget af afskaffe virksomhedsformen. Ved afskaffelsen er der indført en to-årig overgangsperiode, hvor eksisterende IVS’er senest den 15. april 2021 skal omregistreres til anpartsselskaber (ApS) eller frivilligt opløses. Bliver selskaberne inden fristen hverken omregistreret eller opløst, vil de blive sendt til tvangsopløsning.

Krav til omregistrering til anpartsselskab (ApS)

  • Selskabskapital og den bundne reserve skal udgøre mindst 40.000 kr.
  • Generalforsamlingen skal træffe beslutning om enten omregistrering eller kapitalforhøjelse samt ændring af selskabets vedtægter. I forbindelse hermed skal der foreligge generalforsamlingsreferat samt ajourførte vedtægter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen
  • Selskabets vedtægter skal ændres således, at disse opfylder kravene for et anpartsselskab. Herunder skal blandt andet selskabsnavn ændres, så det ikke længere indeholder ”IVS” eller ”iværksætterselskab”, og selskabskapitalen skal udgøre mindst 40.000 kr.
  • Erklæring på, at minimumskapitalen er tilstede enten i form af en vurderingsmandserklæring udarbejdet af en godkendt revisor eller
  • En ledelseserklæring fra selskabets centrale ledelsesorgan. Dette kræver dog, at selskabet opfylder betingelserne til at kunne undlade at få udarbejdet en vurderingsmandserklæring

Skal et iværksætterselskab omregistreres ved en ledelseserklæring, skal nedenstående betingelser være opfyldt:

  • Seneste årsregnskab skal være revideret af en godkendt revisor
  • Seneste årsregnskab skal være forsynet med en revisorerklæring uden modifikationer
  • Seneste årsregnskab skal udvise en egenkapital, hvor selskabskapital og den bundne reserve udgør mindst 40.000 kr.
  • Seneste årsregnskab skal have en balancedag, der ikke ligger mere end 5 måneder forud for generalforsamlingens vedtagelse af omregistrering til anpartsselskab (ApS)

Opløsning af iværksætterselskab (IVS)

Ønsker iværksætterselskabet ikke at lade sig omregistrere til et anpartsselskab (ApS), kan det opløses på en af nedenstående to måder:

  • Opløsning ved betalingserklæring
  • Likvidation

Kontakt os for at høre mere om mulighederne for opløsning af et selskab.

Tvangsopløsning af iværksætterselskab (IVS)

Er iværksætterselskabet hverken omregistreret til anpartsselskab (ApS) eller opløst jf. ovenstående senest den 15. april 2021, vil det sendes til tvangsopløsning.

Som udgangspunkt er det muligt at genoptage virksomheden, såfremt den ikke har været under tvangsopløsning indenfor de seneste 5 år. Har Erhvervsstyrelsen anmodet skifteretten om tvangsopløsning, vil det dog ikke være muligt at genoptage selskabet, som et iværksætterselskab. Skal selskabet genoptages, er det påkrævet, at selskabet genoptages som et anpartsselskab, hvori selskabskapitalen skal udgøre minimum 40.000 kr.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab (ApS) er den mest anvendte selskabsform i Danmark. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere og skal stiftes med et kapitalindskud på minimum 40.000 kr. For at stifte et anpartsselskab skal du have et stiftelsesdokument og vedtægter. Du kan selv vælge, om der kun skal være en direktion, eller om du også ønsker en bestyrelse. Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes. Med et anpartsselskab hæfter du kun for de penge, du har valgt at skyde i selskabet i form af selskabskapitalen.

Beskatning sker i virksomheden og ikke hos ejerne, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Selskabet skal udarbejde en årsrapport, der skal godkendes på en generalforsamling og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.

Fordelene ved et anpartsselskab sammenlignet med andre selskabsformer

  • Du hæfter ikke personligt for et eventuelt underskud i virksomheden
  • Med den faste lovgivning for anpartsselskaber sikrer I tilstedeværelse af kapital og tryggere kreditorer end fx med et interessentskab
  • Når man stifter et anpartsselskab, kan man samtidig vælge også at stifte et holdingselskab, som ejer anpartsselskabets anparter. Med et holdingselskab (se nedenfor) er det muligt at få nogle skattemæssige fordele.

Ulemperne ved et anpartsselskab

  • underskud i virksomheden kan ikke fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst
  • Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes, og du kan ikke låne penge i selskabet
  • Ved stiftelse skal der som minimum indskydes 50.000 kr. i virksomheden
  • Der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed en personligt ejet virksomhed, blot med mindst to ejere, og der er heller ingen krav om kapitalindskud. Som ejere af et interessentskab hæfter I personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. I hæfter solidarisk med hele jeres formue, dvs. også privat hus, bil, båd m.v. Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder, og I har kun pligt til registrering, hvis selskabets ejere er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.

Et interessentskab skal bogføre efter bogføringsloven, men I skal kun indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, hvis alle interessenterne er virksomheder. Hvis en af ejerne er en fysisk person, har I derfor ikke pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men I skal udarbejde et skatteregnskab for virksomheden. Et interessentskab beskattes under en af tre ordninger efter jeres valg: Personskattereglerne, Virksomhedsordningen eller Kapitalafkastordningen.

Fordelene ved et interessentskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:

  • Der er ingen revisionskrav eller formelle stiftelseskrav ved et I/S
  • Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden
  • underskud kan fratrækkes i den personlige indkomstskat.

Ulemperne ved et interessantskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:

  • Personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse
  • Manglende faste rammer for samarbejdet, fordi der ikke er krav om stiftelsespapirer.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab (A/S) er den “største” af de danske selskabsformer, og stiftelsen kræver et kapitalindskud på 400.000 kroner. Et aktieselskab kan stiftes af én eller flere ejere og skal have både en direktion og en bestyrelse. Ejerne kan være fysiske personer eller virksomheder.

Et aktieselskab er reguleret af selskabsloven, er underlagt flere krav end både anpartsselskabet og iværksætterselskabet og kræver et stiftelsesdokument og vedtægter. Juridisk er der store ligheder mellem at stifte et aktieselskab og et anpartsselskab.

I et aktieselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos dig, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Du hæfter kun med de penge, du har investeret i selskabet. Du hæfter derfor ikke personligt. Der skal udarbejdes en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og herefter indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.

Fordelene ved et aktieselskab er blandt andet:

  • Markedsføringsværdien udadtil. Med et kapitalindskud på 400.000 kr. viser du, at der er midler i virksomheden, hvilket kan være en fordel ved større udbud eller samarbejdsaftale
  • Du hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis virksomheden går konkurs, mister du kun de 400.000 kroner, du har indskudt i aktiekapital
  • Hvis virksomheden har overskud, kan der være skattemæssige fordele, hvis aktierne i selskabet ejers via et holdingselskab.

Ulemperne ved et aktieselskab er blandt andet:

  • Der kræves et kapitalindskud på min. 400.000 kr.
  • Aktieselskabet er underlagt strenge krav og reguleret ifølge selskabsloven
  • Selskabet skal både have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd og har generalforsamlingen som øverste myndighed.

Hvornår skal jeg stifte et holdingselskab?

Når du stifter virksomhed, kan du overveje, om du også vil etablere et holdingselskab. Holdingselskabet er ikke i sig selv en selskabsform, men kan være et iværksætterselskab, et anpartsselskab, et aktieselskab eller noget helt fjerde. Et holdingselskab betyder blot, at selskabets formål er at eje aktier eller anparter i andre selskaber.

Ejer du din virksomhed (driftsselskab) gennem et holdingselskab, kan overskuddet – efter betaling af selskabsskat – overføres skattefrit til holdingselskabet. Holdingselskabet kan vælge at benytte overskuddet til at opspare eller investere i andre aktiviteter, fx aktier, ejendom m.v., uden forinden at have betalt fuld skat.

Fordelen ved konstruktionen er, at overskuddet fra din virksomhed (driftsselskabet) kan opspares i holdingselskabet. Skulle driftsselskabet komme i økonomiske problemer risikerer du ikke at tabe tidligere års oparbejdet overskud. 

Vil du vide mere?

Kontakt inforevision, hvis du ønsker råd, vejledning og praktisk bistand i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.

Genveje