Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige selskabsformer? Der findes en række virksomhedsformer at vælge imellem, når du starter virksomhed. De mest almindelige er enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab (ApS), interessentskab (IS) og aktieselskab (A/S).
Her får du et overblik over fordele og ulemper ved en række af de mest almindelige selskabs- og virksomhedsformer. Dit valg af virksomhedsform og struktur har stor indflydelse på eksempelvis finansiering, risiko, skatteforhold og fremtidigt salg.
Vær opmærksom på, at du har mulighed for at ændre virksomhedsform på et senere tidspunkt.
Kontakt inforevision info@inforevision.dk, hvis du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.
I denne artikel kan du læse om:
En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og al virksomhedens gæld. Der er ingen direktion eller bestyrelse, men du kan godt ansætte medarbejdere. Du kan stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden.
Du hæfter personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser, og rent skattemæssigt er du og virksomheden den samme person. Du bliver beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst, men til gengæld kan du også fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst.
Som enkeltmandsvirksomhed er du ikke forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, men du skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde skatteregnskab.
Fordelene ved at være en enkeltmandsvirksomhed frem for et anpartsselskab er bl.a.:
Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed i forhold til at drive virksomhed i selskaber:
Et anpartsselskab (ApS) er den mest anvendte selskabsform i Danmark. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere og skal stiftes med et kapitalindskud på minimum 40.000 kr. For at stifte et anpartsselskab skal du have et stiftelsesdokument og vedtægter. Du kan selv vælge, om der kun skal være en direktion, eller om du også ønsker en bestyrelse. Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes. Med et anpartsselskab hæfter du kun for de penge, du har valgt at skyde i selskabet i form af selskabskapitalen.
Beskatning sker i virksomheden og ikke hos ejerne, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Selskabet skal udarbejde en årsrapport, der skal godkendes på en generalforsamling og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.
Fordelene ved et anpartsselskab sammenlignet med andre selskabsformer
Ulemperne ved et anpartsselskab
Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed en personligt ejet virksomhed, blot med mindst to ejere, og der er heller ingen krav om kapitalindskud. Som ejere af et interessentskab hæfter I personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. I hæfter solidarisk med hele jeres formue, dvs. også privat hus, bil, båd m.v. Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder, og I har kun pligt til registrering, hvis selskabets ejere er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.
Et interessentskab skal bogføre efter bogføringsloven, men I skal kun indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, hvis alle interessenterne er virksomheder. Hvis en af ejerne er en fysisk person, har I derfor ikke pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men I skal udarbejde et skatteregnskab for virksomheden. Et interessentskab beskattes under en af tre ordninger efter jeres valg: Personskattereglerne, Virksomhedsordningen eller Kapitalafkastordningen.
Fordelene ved et interessentskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:
Ulemperne ved et interessantskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:
Et aktieselskab (A/S) er den “største” af de danske selskabsformer, og stiftelsen kræver et kapitalindskud på 400.000 kroner. Et aktieselskab kan stiftes af én eller flere ejere og skal have både en direktion og en bestyrelse. Ejerne kan være fysiske personer eller virksomheder.
Et aktieselskab er reguleret af selskabsloven, er underlagt flere krav end både anpartsselskabet og iværksætterselskabet og kræver et stiftelsesdokument og vedtægter. Juridisk er der store ligheder mellem at stifte et aktieselskab og et anpartsselskab.
I et aktieselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos dig, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Du hæfter kun med de penge, du har investeret i selskabet. Du hæfter derfor ikke personligt. Der skal udarbejdes en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og herefter indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.
Fordelene ved et aktieselskab er blandt andet:
Ulemperne ved et aktieselskab er blandt andet:
Når du stifter virksomhed, kan du overveje, om du også vil etablere et holdingselskab. Holdingselskabet er ikke i sig selv en selskabsform, men kan være et anpartsselskab, et aktieselskab eller noget helt tredje. Et holdingselskab betyder blot, at selskabets formål er at eje aktier eller anparter i andre selskaber.
Ejer du din virksomhed (driftsselskab) gennem et holdingselskab, kan overskuddet – efter betaling af selskabsskat – overføres skattefrit til holdingselskabet. Holdingselskabet kan vælge at benytte overskuddet til at opspare eller investere i andre aktiviteter, fx aktier, ejendom m.v., uden forinden at have betalt fuld skat.
Fordelen ved konstruktionen er, at overskuddet fra din virksomhed (driftsselskabet) kan opspares i holdingselskabet. Skulle driftsselskabet komme i økonomiske problemer risikerer du ikke at tabe tidligere års oparbejdet overskud.
Kontakt inforevision, hvis du ønsker råd, vejledning og praktisk bistand i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.