Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Vær på vagt, hvis du udlåner penge til dit eget selskab

Er du hovedaktionær i et selskab, der er eller risikerer at komme i økonomiske problemer, kan det betale sig for dig at kende reglerne for fradrag og beskatning ved tab på udlån. På det punkt er din skattemæssige stilling som hovedaktionær nemlig relativ dårlig.

Her kan du få mere at vide om, hvordan du som hovedaktionær bliver beskattet, hvis du planlægger at låne penge ud til dit eget selskab, og hvad du kan gøre for bl.a. at imødegå beskatning af renter – fx via kurstillæg eller konvertible obligationer.

Stor forskel på tab på aktier og tab på udlån

I princippet har personer fradrag for tab på pengeudlån, men det gælder ikke for tab på udlån til nærtstående og til et selskab, hvor du selv er hovedaktionær.

Personer har derimod fradrag for tab på ikke-børsnoterede aktier, og skatteværdien af et tab kan modregnes i skatten af anden indkomst, fx i skatten af lønindkomst.

For en hovedaktionær er forskellen på den skattemæssig håndtering af tab på aktier og tab på udlån altså afgørende, hvis selskabet er eller kommer i økonomiske vanskeligheder. Det mest optimale, du som hovedaktionær kan gøre i sådan en situation, er:

  • at understøtte dit eget selskab ved at indskyde ny kapital eller
  • at konvertere din fordring (tilgodehavende) i selskabet til kapital inden selskabets hidtidige egenkapital er tabt, så de nye aktier får en anskaffelsesværdi, der svarer til værdien af fordringen.

Skattemæssige udfordringer ved udlån

Det er ikke kun i en tabssituation, at hovedaktionærernes skattemæssige stilling er dårlig. Det gælder også i lånets løbetid. En hovedaktionær kan således ikke give et rentefrit lån til sit eget selskab, uden at det får skattemæssige konsekvenser.

Domstolene har nemlig gentagne gange fastslået, at skattemyndighederne med rette kan kræve, at et sådant udlån skal forrentes med en markedsrente, selvom selskabet ikke umiddelbart er i stand til at betale renterne.

Selvom hovedaktionæren løbende er blevet beskattet af renterne, anerkender Skattestyrelsen ikke tilbageførsel eller fradrag for tab på den del af fordringen, der svarer til de beskattede renter.

Overkurs og konvertible obligationer

Problemet med beskatning af renter kan imødegås ved at etablere lånet med et kurstillæg i stedet for rente, så lånet gøres rentefrit mod et vilkår om, at lånet i stedet skal indfries til overkurs. Et sådant overkurstillæg er skattepligtigt på samme måde som renter, men beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor lånet indfries, og der sker ingen beskatning ved konkurs. Der må ikke være tale om et årligt kurstillæg, da Skattestyrelsen normalt sidestiller dette med en rente.

Det er også muligt at yde selskabet et lån i form af en såkaldt ”konvertibel obligation”. På den ene side kan det indfries som et almindeligt lån, hvis selskabet kommer på fode igen. På den anden side giver det ret til fradrag, hvis det ender med tab, fordi konvertible obligationer sidestilles med aktier. De selskabsretlige regler for den konvertible gæld skal overholdes, før Skattestyrelsen anerkender det.

Gældskonvertering

Når en hovedaktionær konverterer sin fordring (sit tilgodehavende) i eget selskab til aktier, så anses aktierne for at være anskaffet til værdien af fordringen. Her tages der udgangspunkt i selskabets egenkapital opgjort til aktuel handelsværdi på tidspunktet for gældskonverteringen.

Hvis gældskonverteringen først sker efter, at selskabet har tabt sin hidtidige egenkapital, anses de nye aktier skattemæssigt for anskaffet til fordringens værdi på tidspunktet for gældskonverteringen. Dermed bliver et senere tab på aktierne nedsat eventuelt helt ned til nul kr.

Anbefalingen er derfor, at en hovedaktionær konverterer sit tilgodehavende til aktier, inden selskabet har tabt sin kapital, da hovedaktionærer herefter vil have fradrag for tab på aktier, hvis selskabet mod forventning går konkurs.

Skriftligt lånedokument

Det anbefales, at der udarbejdes et skriftligt lånedokument, hvis der er tale om et egentligt lån, og en overordnet rammeaftale, der beskriver låneforholdene ved en løbende mellemregning.