Du skal selv opgøre antallet af arbejdsdage og indberette befordringsfradraget, når du udfylder dit personlige oplysningsskema (selvangivelsen) for 2023. Tjek også for glemte fradrag. Se her, hvad du særligt skal være opmærksom på. Vær særligt opmærksom på, at rentesatserne er sat væsentligt op.
11. marts 2024:
Hvis du ikke har et udvidet oplysningsskema, kan du se den (foreløbige) årsopgørelse og foretage eventuelle rettelser.
Muligheden for at indberette det udvidede oplysningsskema åbner.
12. april 2024:
Eventuel overskydende skat udbetales.
1. maj 2024:
Sidste frist for at rette i årsopgørelsen 2023, medmindre du har et udvidet oplysningsskema.
1. juli 2024:
Sidste frist for indberetning af det udvidede oplysningsskema.
1. juli 2024:
Sidste frist for indbetaling af restskat uden procenttillæg.
En af de ting, du særligt skal være opmærksom på, er, at rentesatserne for restskatten 2023 er blevet væsentligt forhøjede. Jo længere, du venter med at betale din restskat for 2023, desto dyrere bliver det.
Fra 1. januar til 1. juli 2024 er dag-til-dag-renten 5,5 % p.a. Fra 2. juli 2024 skal du betale et fast tillæg på 7,5 %. Det vil sige, at hvis du f.eks. betaler en restskat på 100.000 kroner i midten af marts, hvor du kan se din årsopgørelsen i skattemappen, er renten ca. 1.100 kr. eller ved betaling på sidste frist (1. juli) udgør renten ca. 2.750 kr.
Hvis du venter med at betale til den 2. juli, koster det dig et tillæg på 7.500 kr. – eller ca. 4.750 kr. mere i rente end dagen før!
Har du en restskat på 23.973 kr. eller derunder inklusive renter, bliver den indregnet i din skat for 2025, hvis du ikke af dig selv betaler den inden 1. juli 2024.
Den restskat, der ligger udover 23.973 kr., bliver opkrævet i tre rater, som du skal betale i august, september og oktober 2024.
Det er muligt at fratrække lønudgifter til visse udvalgte serviceydelser for hele 2023, som fx rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Der kan gives et fradrag på op til 6.600 kr. pr. person i husstanden (over 18 år).
Der er kun fradrag for arbejdslønnen – ikke for materialer.
Du skal betale elektronisk fx med dankort, MobilePay eller netbank – ikke med kontanter. Derudover skal du indberette informationer om udgiften, udførerens CVR-nummer samt dato for betaling på Skat.dk.
Det særlige Håndværkerfradrag ophørte i 2022.
Det er vigtigt, at du gennemgår punktet om befordringsfradrag i dit oplysningsskema. Vær særligt opmærksom på, at hjemmearbejdsdage, sygedage, orlov m.v. ikke tæller med, når du skal udregne dit befordringsfradrag.
Fradraget kan udregnes i indberetningsmodulet ved siden af rubrik 51 i oplysningsskemaet, hvor du indtaster din bopæl, arbejdsadresse, antal arbejdsdage i 2023 og overfører dette til årsopgørelsen.
Du kan få befordringsfradrag, hvis du har mere end 12 km til arbejde. Transportmidlet og udgifterne til selve transporten spiller ingen rolle, men transporten må ikke være betalt af din arbejdsgiver – eksempelvis hvis du har firmabil. Se oversigt over aktuelle skattesatser.
Hvis du rejser med dit arbejde, har du måske krav på et fradrag. Din arbejdsgiver kan vælge enten at dække dine rejseudgifter til kost, logi og småfornødenheder som udlæg efter regning, når du rejser i forbindelse med dit arbejde, eller at udbetale diæter med statens takster.
Hvis din arbejdsgiver dækker dine udgifter efter regning, er det derudover muligt at få en særlig godtgørelse 25 % af standardsatsen for kost. De 25 % af satsen svarer til 138,75 kr. pr. døgn i 2023, som din arbejdsgiver kan udbetale til dækning af småfornødenheder – fx en kop kaffe eller en avis. Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler de 138,75 kr. pr. døgn, kan du i stedet foretage et tilsvarende fradrag på selvangivelsen.
Det er et krav, at rejsen varer mindst 24 timer og at der ikke er mulighed for at overnatte hjemme. Fradraget skal skrives i rubrik 53 på oplysningsskemaet. Se oversigt over aktuelle skattesatser.
Hvis du opdager, at du har glemt et fradrag i et tidligere år, har du mulighed for at ændre oplysningsskemaet til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det vil sige, at du frem til 1. maj 2024 kan søge om at få genoptaget dine skatteansættelser for indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Derefter er 2020 forældet.
I de fleste tilfælde kan glemte fradrag indberettes via TastSelv, og hvis Skattestyrelsen godkender ændringen, sender de en ny årsopgørelse og udbetaler overskydende skat.
Hvis du i 2023 har udlejet din bolig, sommerhus, bil, båd, campingvogn m.v., skal du huske at angive det skattemæssige resultat.
Hvis du betaler private børnebidrag/underholdsbidrag og private renteudgifter, skal du opgive identifikationsoplysninger på modtageren.
Oplysningerne kan ikke skrives direkte i fradragsfeltet, men skal opgives i indberetningsmodulet ved siden af den pågældende rubrik i oplysningsskemaet.
En hovedaktionær og et selskab er to selvstændige enheder, der kan indgå aftaler med hinanden. Typisk er der en ansættelsesaftale, som beskriver løn og vilkår for hovedaktionærens ansættelse i selskabet, men aftalerne kan også handle om overdragelse af aktiver som fx fast ejendom eller biler.
Tidligere krævede selskabsloven, at alle aftaler mellem en hovedaktionær og dennes selskab skulle være skriftlige. Det har imidlertid ændret sig. I dag er mundtlige aftaler i princippet lige så gyldige som skriftlige aftaler. Selskabslovgivningen kræver blot, at aftalerne kan dokumenteres (§ 127, stk. 2).
Det er indlysende, at skriftlige aftaler er væsentligt lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, og at det øger muligheden for at bevise indholdet af en aftale. Med andre ord bliver bevisførelsen svækket, hvis skriftligheden mangler.
Specielt i skatteretten støder vi ofte på udfordringer, når der ikke foreligger skriftlige aftaler. Alle midler og aktiver, der bliver overført fra et selskab til en hovedaktionær, skal beskattes, og alle aftaler skal derfor indgås på såkaldte ’armslængdevilkår’.
Det betyder, at aftalerne skal ske på samme vilkår og til de samme priser, som hvis de blev indgået mellem uafhængige parter. Køb og salg af aktiver skal værdiansættes til markedspris. Hvis aftalen ikke er indgået på markedsvilkår, kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen.
Bevisbyrden falder dermed tilbage på hovedaktionæren og selskabet, og det kan ende med en beskatning, som er højere, end den burde være.
Aftaler om fx overdragelse af ejendomme kræver skriftlighed for at kunne få registreret ejerforholdene korrekt, men vi anbefaler, at der ved alle overdragelser af aktiver mellem en hovedaktionær og et selskab bliver indgået skriftlige aftaler.
Husk også at gemme dokumentationen for værdiansættelsen af aktivet ved de enkelte overdragelser.
Hvis hovedaktionærer låner penge til sit selskab, anbefales det , at der udarbejdes et skriftligt lånedokument, hvis der er tale om et egentligt lån, og en overordnet rammeaftale, der beskriver låneforholdene ved en løbende mellemregning.
Vær opmærksom på, at en hovedaktionær ikke uden skattemæssige konsekvenser kan låne penge af sit selskab. Sådanne lån beskattes hos hovedaktionæren enten som løn eller udbytte.
Er du hovedaktionær i et selskab, der er eller risikerer at komme i økonomiske problemer, kan det betale sig for dig at kende reglerne for fradrag og beskatning ved tab på udlån. På det punkt er din skattemæssige stilling som hovedaktionær nemlig relativ dårlig.
Her kan du få mere at vide om, hvordan du som hovedaktionær bliver beskattet, hvis du planlægger at låne penge ud til dit eget selskab, og hvad du kan gøre for bl.a. at imødegå beskatning af renter – fx via kurstillæg eller konvertible obligationer.
I princippet har personer fradrag for tab på pengeudlån, men det gælder ikke for tab på udlån til nærtstående og til et selskab, hvor du selv er hovedaktionær.
Personer har derimod fradrag for tab på ikke-børsnoterede aktier, og skatteværdien af et tab kan modregnes i skatten af anden indkomst, fx i skatten af lønindkomst.
For en hovedaktionær er forskellen på den skattemæssig håndtering af tab på aktier og tab på udlån altså afgørende, hvis selskabet er eller kommer i økonomiske vanskeligheder. Det mest optimale, du som hovedaktionær kan gøre i sådan en situation, er:
Det er ikke kun i en tabssituation, at hovedaktionærernes skattemæssige stilling er dårlig. Det gælder også i lånets løbetid. En hovedaktionær kan således ikke give et rentefrit lån til sit eget selskab, uden at det får skattemæssige konsekvenser.
Domstolene har nemlig gentagne gange fastslået, at skattemyndighederne med rette kan kræve, at et sådant udlån skal forrentes med en markedsrente, selvom selskabet ikke umiddelbart er i stand til at betale renterne.
Selvom hovedaktionæren løbende er blevet beskattet af renterne, anerkender Skattestyrelsen ikke tilbageførsel eller fradrag for tab på den del af fordringen, der svarer til de beskattede renter.
Problemet med beskatning af renter kan imødegås ved at etablere lånet med et kurstillæg i stedet for rente, så lånet gøres rentefrit mod et vilkår om, at lånet i stedet skal indfries til overkurs. Et sådant overkurstillæg er skattepligtigt på samme måde som renter, men beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor lånet indfries, og der sker ingen beskatning ved konkurs. Der må ikke være tale om et årligt kurstillæg, da Skattestyrelsen normalt sidestiller dette med en rente.
Det er også muligt at yde selskabet et lån i form af en såkaldt ”konvertibel obligation”. På den ene side kan det indfries som et almindeligt lån, hvis selskabet kommer på fode igen. På den anden side giver det ret til fradrag, hvis det ender med tab, fordi konvertible obligationer sidestilles med aktier. De selskabsretlige regler for den konvertible gæld skal overholdes, før Skattestyrelsen anerkender det.
Når en hovedaktionær konverterer sin fordring (sit tilgodehavende) i eget selskab til aktier, så anses aktierne for at være anskaffet til værdien af fordringen. Her tages der udgangspunkt i selskabets egenkapital opgjort til aktuel handelsværdi på tidspunktet for gældskonverteringen.
Hvis gældskonverteringen først sker efter, at selskabet har tabt sin hidtidige egenkapital, anses de nye aktier skattemæssigt for anskaffet til fordringens værdi på tidspunktet for gældskonverteringen. Dermed bliver et senere tab på aktierne nedsat eventuelt helt ned til nul kr.
Anbefalingen er derfor, at en hovedaktionær konverterer sit tilgodehavende til aktier, inden selskabet har tabt sin kapital, da hovedaktionærer herefter vil have fradrag for tab på aktier, hvis selskabet mod forventning går konkurs.
Det anbefales, at der udarbejdes et skriftligt lånedokument, hvis der er tale om et egentligt lån, og en overordnet rammeaftale, der beskriver låneforholdene ved en løbende mellemregning.
Motionsløb, sommerfester, julefrokoster og andre personalearrangementer kan fx indebære leje af festtelte, bestilling af mad, booking af musik og indkøb af logo-t-shirts. Men hvornår kan man egentlig fradrage momsen i forbindelse med personlaearrangementer – og hvornår kan man ikke?
Den momsmæssige håndtering af udgifter til personalearrangementer rejser ofte mange spørgsmål – og med god grund. Reglerne er ganske svære at holde styr på fra arrangement til arrangement. Nogle udgifter kan slet ikke fradrages, andre kan fradrages fuldt ud, og en række udgifter kan fradrages begrænset med en fjerdedel.
Artiklen her beskriver de generelle regler for udvalgte personaleudgifter i virksomheder, der udelukkende driver momspligtig virksomhed, og hvor arrangementerne primært er for virksomhedens medarbejdere.
Retten til momsfradrag for personaleudgifter afhænger af flere forhold, men det er især vigtigt at holde øje med:
1. Hvor holdes arrangementet (i virksomheden eller på fx en restauration?)
2. Hvem deltager (kun medarbejdere eller også kunder, ægtefæller m.v.?)
3. Hvad er arrangementets indhold/formål?
Særligt, når et arrangement omfatter bespisning, har det betydning for momsfradraget, om arrangementet holdes ude i byen eller i virksomhedens egne lokaler.
Moms på udgifter til en sommerfrokost eller anden bespisning, der holdes i virksomhedens egne lokaler, kan ikke fradrages som købsmoms. Men hvis der til arrangementet lejes udstyr, fx borde og stole, kan momsen på disse udgifter fradrages fuldt ud.
Hvis bespisningen sker på en restaurant eller en anden beværtning med tilsvarende servering, kan virksomheden som udgangspunkt fradrage en fjerdedel af momsbeløbet. Det gælder også, selvom samlevere og ægtefæller deltager.
Om arrangementet holdes i virksomhedens egne lokaler eller ude i byen har dog ingen indflydelse på momsbeløb, der vedrører musik og anden underholdning. Disse udgifter kan nemlig ikke momsfradrages. Det gælder også fx betaling af entré til sportsbegivenheder, koncerter og forlystelser m.v.
Gaver og præmier m.v., som gives eller udloddes til personalet, kan normalt heller ikke momsfradrages.
Men hvis virksomheden arrangerer transport med bus til og fra det sted, hvor personalearrangementet eller festen skal holdes, kan transportudgiften som udgangspunkt momsfradrages fuldt ud.
Mange virksomheder kombinerer personalearrangementer med deltagelse i motionsløb og lignende arrangementer. Den momsmæssige behandling af udgifterne til disse arrangementer kan også give lidt udfordringer.
Hvis arrangementet er et led i en markedsføringsindsats, kan virksomheden få fuldt fradrag for momsen på deltagergebyret – også selvom det dækker tilmeldinger af ansatte. Der kan naturligvis kun fradrages moms, hvis der er opkrævet moms på fakturaen.
Leje af telt, borde og bænke m.v. vil normalt være fuldt fradragsberettiget.
Hvis I bestiller catering eller indkøber grillmad og sandwiches m.v., som indtages til motionsløbet, på skovturen, julefrokosten eller for den sags skyld i virksomhedens egne lokaler, kan momsen ikke fradrages, da dette ikke betragtes som restauration.
Virksomheder kan få momsfradrag for uniformer og andet arbejdstøj til medarbejderne, når tøjet tydeligt er forsynet med virksomhedens navn og logo, og når tøjet er indkøbt og ejet af virksomheden. Det omfatter normalt arbejdstøj til håndværkere, termotøj, sikkerhedssko, lægekitler m.v., som skal bæres på arbejdspladsen.
Hvis I indkøber tøj – fx sportstøj – som udelukkende er til personalets private brug, kan I ikke få momsfradrag.
Men udgifter til sportstøj, der er tydeligt forsynet med virksomhedens navn og logo, og som tilbageleveres til virksomheden efter brug, vil være omfattet af momsfradrag, fordi det kan anses som reklame for virksomheden.
Allerførst er det vigtigt at vide, at forudsætningen for at kunne tale om et tab på en kunde (debitor) i denne forbindelse er, at der rent faktisk er betalt salgsmoms og skat af omsætningen på den pågældende kunde.
Hvis det så viser sig, at kunden ikke betaler, opstår der et helt eller delvist tab på debitor, og nu er spørgsmålene så:
(Bemærk: Denne artikel handler om almindelige forhold ved salg af varer og ydelser m.v., men ikke om pengefordringer, koncernmellemværender og andre transaktioner mellem nærtstående parter.)
Lad os først kaste et kort blik på skatten. Uanset, om du er selvstændig erhvervsdrivende eller om virksomheden drives i selskabsform, har du som hovedregel ret til skattemæssige fradrag for tab på forretningsdebitorer m.v.
Tabet skal trækkes fra i det indkomstår, hvor tabet er realiseret – dvs. når tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Dette kaldes også realisationsprincippet.
Hvis du har trukket et tab fra, og betaler kunden senere et beløb, der overstiger den nedskrevne værdi af debitoren, skal du betale skat af gevinsten.
Selskaber – men ikke selvstændige erhvervsdrivende – har et alternativ til realisationsprincippet. Som selskab kan du vælge at fratrække tab efter det såkaldte lagerprincip, som er værdien af fordringerne ved udgangen af det enkelt indkomstår, dvs. den del af den enkelte fordring, som det forventes, at den enkelte skyldner kan betale.
Hver enkelt debitor skal vurderes for sig, og der kan ikke skattemæssigt nedskrives for tab med en generel procentsats.
Nu skal vi se på, hvordan du håndterer momsen ved tab på debitorer.
Her skelnes der ikke mellem, om du er selvstændig erhvervsdrivende, eller om virksomheden drives i selskabsform. Hovedreglen er, at du har ret til at trække momsen fra, hvis en kunde ikke betaler sin regning.
Fradraget forudsætter naturligvis, at dine leverancer har været momspligtige og momsbelagt, og at du har angivet og afregnet salgsmomsen.
Og her gælder det samme som ved skatten: Hvis du har fratrukket momsen efter et tab på en kunde, der så senere betaler med et beløb, der overstiger den nedskrevne værdi af debitoren, er gevinsten momspligtig.
En manglende eller forsinket betaling falder ikke automatisk ind under kategorien ”tab på debitorer”. Heller ikke selvom du har rykket kunden et par gange. Der kan jo være tale om sløsede kunder, der blot har glemt at betale regningen.
Du skal kunne dokumentere, at du har taget aktive skridt for at inddrive dit tilgodehavende hos kunden – fx gennem advokat, inkasso eller andet.
Hvilke aktive skridt, der anses for tilstrækkelige til at konstatere et tab, afhænger bl.a. af beløbets størrelse og årsagen til, at din kunde ikke betaler.
Hvis din kunde ikke er under konkurs, akkord eller tvangsauktion, kan årsagen til, at fakturaen ikke bliver betalt, være vanskelig for dig at dokumentere.
Så når det handler om mindre beløb på under 3.000 kr. inkl. moms, vil det derfor normalt være tilstrækkeligt, at du forgæves har rykket kunden for betaling, og at jeres handelsforbindelse er ophørt – som udgangspunkt for mindst 1 år siden. Du skal sørge for skriftlig dokumentation for, at du har gennemført rykkerproceduren, før du kan realisere tabet.
Er dit krav på op til 10.000 kroner inkl. moms mod en kunde, der ikke er under konkurs, akkord eller lignende, har Skattestyrelsen lempet sin praksis. Her kan du regulere salgsmomsen, hvis pengene kan anses for tabt, når du har gennemført en intern rykkerprocedure i virksomheden.
Bemærk, at en procentvis nedskrivning ikke er tilladt. Der skal ske en konkret vurdering.
Hvis din kunde er under konkursbehandling, vil konkursboets kurator normalt udsende en erklæring med en foreløbig vurdering af, hvor meget kurator forventer at kunne udbetale, når konkursboet afsluttes.
Du kan bruge en sådan udmelding til at opgøre dit foreløbige tab på kunden.
I praksis vil den endelige opgørelse af et konkursbo ofte tage flere år, hvorefter tabet som regel skal reguleres.
Som et alternativ til konkurs kan din kunde blive frigjort fra sine forpligtelser overfor din virksomhed ved at betale en procentdel af det skyldige beløb til virksomhedens kreditorer. Det kaldes tvangsakkord.
Her kan du regulere for den nedskrivning, der sker i forbindelse med gennemførelsen af en tvangsakkord. Selve reguleringen kan først gennemføres, når akkorden er stadfæstet af skifteretten.
Med frivillige akkorder kan du som sælger aftale med din kunde, at du eftergiver en del af dit tilgodehavende. Det beløb, du eftergiver, anses for endeligt tabt, når betingelserne for den frivillige akkord er opfyldt, og der kræves tilstrækkelig dokumentation for den gennemførte ordning – fx erklæringer fra revisor eller advokat.
I inforevision ser vi ofte, at nødlidende kunder tilbyder delvis betaling, afdrag, gældskonvertering og lignende. Nogle ideer kan være ganske gode og hensigtsmæssige, mens andre kan sætte dig i en uheldig økonomisk situation.
Bl.a. skal du som sælger være opmærksom på, at kundetilgodehavender kan skifte karakter. De kan fx gå fra at være et vare- eller ydelsestilgodehavende til at blive et pengeudlån, hvis betalingsvilkårene lempes.
Ved pengeudlån kan du som sælger blive afskåret fra at regulere den tabte moms på debitoren. En tilsvarende udfordring kan opstå, hvis du sælger virksomhedens debitorer eller i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse m.v.
Vores generelle anbefaling er derfor, at du kontakter en moms- og skatterådgiver, hvis din virksomhed har udsigt til at lide større tab på debitorer.
Som ejer af et enkeltmandsfirma, interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab kan du vælge at blive beskattet efter virksomhedsordningen (også kaldet VSO).
Ordningen er frivillig og kan være et alternativ til fx personlig beskatning efter personskatteloven. Om du skal vælge den ene eller anden beskatningsform afhænger helt af din virksomhed og situation.
Da virksomhedsordningen kan være kompliceret at arbejde med, anbefaler vi, at du bruger revisorbistand, hvis du vælger denne ordning. Her får du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får stillet om virksomhedsordningen.
Med personskatteloven bliver du beskattet af virksomhedens overskud (indtægter minus udgifter), mens virksomhedsordningen giver mulighed for, at du kun skal betale fuld skat af den del af overskuddet, som du hæver til privatforbrug. Den del af overskuddet, der forbliver i virksomheden, beskattes med en lavere sats.
Virksomhedsskatten udgør pt. 22 % og svarer til den aktuelle selskabsskat.
En væsentlig fordel ved virksomhedsordningen er, at den er foreløbig og kan bruges til at udjævne den skattepligtige indtægt mellem ”gode” og ”dårlige” år og derved reducere topskatten i de gode år.
Hvis du et år hæver mindre til privatforbrug, end virksomheden tjener, beskattes det overskud, der bliver tilbage i virksomheden alene med virksomhedsskat på 22%.
Hvis du så næste år derimod hæver mere, end virksomheden tjener, skal du betale fuld personskat af det hævede beløb, men til gengæld bliver du godskrevet den tidligere betalte virksomhedsskat.
En virksomhed tjener 800.000 kr. før skat.
Indehaveren hæver 600.000 kr. til sig selv og betaler fuld personskat af dette beløb.
Virksomhedens resterende overskud på 200.000 kr. bliver stående på virksomhedens bankkonto og beskattes alene med den lave virksomhedsskat (22 %).
Året efter går virksomheden dårligt. Overskuddet er kun 200.000 kr., men indehaveren hæver alligevel 400.000 kr. til sig selv.
Indehaveren skal betale fuld personskat af de 400.000 kr. og får samtidig godskrevet den tidligere betalte virksomhedsskat på 22 % af 200.000 kr.
I dette eksempel betyder virksomhedsordningen, at virksomheden samlet set sparer topskat (15 %) af 200.000 kr. det første år, fordi beskatningen af dette beløb er ”flyttet” fra det ene år til det andet.
Virksomhedsordningen har også nogle rentefordele. Du kan få fradrag for dine erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst frem for i kapitalindkomsten. Dette giver en højere fradragsprocent.
Vær dog opmærksom på, at overskud fra udlejning af fast ejendom til nærtstående fra og med indkomståret 2021 ikke opnår samme fordele som anden virksomhed, da værdien af rentefradraget er blevet reduceret ved en teknisk beregning (rentekorrektion).
Ordningen kræver en mere detaljeret tilrettelæggelse af virksomhedens bogholderi. Bogføringen skal tilrettelægges, så din samlede økonomi regnskabsmæssigt er opdelt i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.
Hvis du en dag ikke længere ønsker at anvende ordningen, skal du være opmærksom på, at evt. opsparede overskud fra tidligere år kommer til beskatning fuldt ud.
Virksomhedsordningen kan bruges af personer, der driver egentlig selvstændig virksomhed (enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber).
Desuden kan ordningen bruges af personer, der udlejer fast ejendom, fordi udlejning af fast ejendom (hus og ejerlejlighed) skattemæssigt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed.
Læs mere om betingelserne for at bruge virksomhedsordningen på Skattestyrelsens hjemmeside.
Vi anbefaler, at du kontakter en revisor eller skatterådgiver, der kan hjælpe dig.
Dit valg af virksomhedsform og struktur har stor indflydelse på eksempelvis finansiering, risiko, skatteforhold og fremtidigt salg. Vær dog opmærksom på, at du har mulighed for at ændre virksomhedsform på et senere tidspunkt.
Her får du et overblik over fordele og ulemper ved en række af de mest almindelige selskabs- og virksomhedsformer. Læs om:
Hvad er et anpartsselskab (ApS)?
Hvad er et interessentskab (I/S)?
Hvad er et aktieselskab (A/S)?
Hvornår skal jeg stifte et holdingselskab?
En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og al virksomhedens gæld. Der er ingen direktion eller bestyrelse, men du kan godt ansætte medarbejdere. Du kan stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden.
Du hæfter personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser, og rent skattemæssigt er du og virksomheden den samme person. Du bliver beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst, men til gengæld kan du også fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst.
Som enkeltmandsvirksomhed er du ikke forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, men du skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde skatteregnskab.
Fordelene ved en enkeltmandsvirksomhed frem for et anpartsselskab er bl.a.:
Evt. underskud i virksomheden fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst.
Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden.
Der er ingen lovkrav om ledelse og offentliggørelse af regnskab.
Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed i forhold til at drive virksomhed i selskaber:
Du hæfter personligt for virksomhedens underskud.
Du kan ikke få nye ejere ind i virksomheden.
Med et stort overskud kommer du til at betale topskat.
Der kan være store omkostninger forbundet med salg eller generationsskifte i virksomheden.
Et anpartsselskab (ApS) er den mest anvendte selskabsform i Danmark. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere og skal stiftes med et kapitalindskud på minimum 40.000 kr.
For at stifte et anpartsselskab skal du have et stiftelsesdokument og vedtægter. Du kan selv vælge, om der kun skal være en direktion, eller om du også ønsker en bestyrelse. Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes. Med et anpartsselskab hæfter du kun for de penge, du har valgt at skyde i selskabet i form af selskabskapitalen.
Beskatning sker i virksomheden og ikke hos ejerne, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Selskabet skal udarbejde en årsrapport, der skal godkendes på en generalforsamling og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.
Fordelene ved et anpartsselskab sammenlignet med andre selskabsformer:
Du hæfter ikke personligt for et eventuelt underskud i virksomheden.
Med den faste lovgivning for anpartsselskaber sikrer I tilstedeværelse af kapital og tryggere kreditorer end fx med et interessentskab.
Når man stifter et anpartsselskab, kan man samtidig vælge at stifte et holdingselskab, som ejer anpartsselskabets anparter. Med et holdingselskab (se nedenfor) er det muligt at få nogle skattemæssige fordele.
Ulemperne ved et anpartsselskab:
Underskud i virksomheden kan ikke fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst.
Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes, og du kan ikke låne penge i selskabet.
Ved stiftelse skal der som minimum indskydes 40.000 kr. i virksomheden.
Der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter.
Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed en personligt ejet virksomhed, blot med mindst to ejere, og der er heller ikke krav om kapitalindskud. Som ejere af et interessentskab hæfter I personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. I hæfter solidarisk med hele jeres formue, dvs. også privat hus, bil, båd m.v.
Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder, og I har kun pligt til registrering, hvis selskabets ejere er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.
Et interessentskab skal bogføre efter bogføringsloven, men I skal kun indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, hvis alle interessenterne er virksomheder. Hvis en af ejerne er en fysisk person, har I derfor ikke pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men I skal udarbejde et skatteregnskab for virksomheden.
Et interessentskab beskattes under én af tre ordninger efter jeres valg:
Personskattereglerne
Virksomhedsordningen
Kapitalafkastordningen.
Fordelene ved et interessentskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:
Der er ingen revisionskrav eller formelle stiftelseskrav ved et I/S.
Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden.
Underskud kan fratrækkes i den personlige indkomstskat.
Ulemperne ved et interessantskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:
Personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse
Manglende faste rammer for samarbejdet, fordi der ikke er krav om stiftelsespapirer.
Et aktieselskab (A/S) er den “største” af de danske selskabsformer, og stiftelsen kræver et kapitalindskud på 400.000 kroner. Et aktieselskab kan stiftes af én eller flere ejere og skal have både en direktion og en bestyrelse. Ejerne kan være fysiske personer eller virksomheder.
Et aktieselskab er reguleret af selskabsloven og er underlagt flere krav end både anpartsselskabet og iværksætterselskabet. Der er desuden krav om et stiftelsesdokument og vedtægter. Juridisk er der store ligheder mellem at stifte et aktieselskab og et anpartsselskab.
I et aktieselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos dig, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Du hæfter kun med de penge, du har investeret i selskabet. Du hæfter derfor ikke personligt. Der skal udarbejdes en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og herefter indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.
Fordelene ved et aktieselskab er blandt andet:
Markedsføringsværdien udadtil. Med et kapitalindskud på 400.000 kr. viser du, at der er midler i virksomheden, hvilket kan være en fordel ved større udbud eller samarbejdsaftale.
Du hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis virksomheden går konkurs, mister du kun de 400.000 kroner, du har indskudt i aktiekapital.
Hvis virksomheden har overskud, kan der være skattemæssige fordele, hvis aktierne i selskabet ejers via et holdingselskab.
Ulemperne ved et aktieselskab er blandt andet:
Der kræves et kapitalindskud på min. 400.000 kr.
Aktieselskabet er underlagt strenge krav og reguleret ifølge selskabsloven.
Selskabet skal både have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd og har generalforsamlingen som øverste myndighed.
Når du stifter virksomhed, kan du overveje, om du også vil etablere et holdingselskab. Holdingselskabet er ikke i sig selv en selskabsform, men kan være et anpartsselskab, et aktieselskab eller noget helt tredje. Et holdingselskab betyder blot, at selskabets formål er at eje aktier eller anparter i andre selskaber.
Ejer du din virksomhed (driftsselskab) gennem et holdingselskab, kan overskuddet – efter betaling af selskabsskat – overføres skattefrit til holdingselskabet. Holdingselskabet kan vælge at benytte overskuddet til at opspare eller investere i andre aktiviteter, fx aktier eller ejendom, uden forinden at have betalt fuld skat.
Fordelen ved konstruktionen er, at overskuddet fra din virksomhed (driftsselskabet) kan opspares i holdingselskabet. Skulle driftsselskabet komme i økonomiske problemer, risikerer du ikke at tabe tidligere års oparbejdet overskud.
Kontakt inforevision, hvis du ønsker råd, vejledning og praktisk bistand i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.