Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Tobias Adolphsen er 21 år og trainee. Han er opvokset i Farum og bor nu i Dyssegård med sin kæreste. Tobias har haft to sabbatår som ansat i FC Nordsjælland, og har allerede fra folkeskolen vidst hvilken retning han ville. Tobias vil prøve at gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor. 

Tobias Adolphsen

Vi bliver bare kastet ud i det – selvfølgelig med en masse støtte – men det er dét, der gør trainee-vejen så god: At det praktiske sker i direkte kombination med det boglige,” siger Tobias. Han er trainee i inforevision og nyder at være back-on-track efter to lærerige sabbatår. Han vil prøve at gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor. Her fortæller Tobias om sin vej ind i revisoruddannelsen.

”Allerede i folkeskolen vidste jeg, at jeg skulle have en handelsorienteret uddannelse, og på HHX fik jeg en bredere forståelse af mine muligheder. Bl.a. var jeg til introdage i forskellige revisionshuse, og det bekræftede mig i, at jeg ville den vej.”

Nu er jeg parat til at sætte retning på min uddannelse

”Efter gymnasiet havde jeg to sabbatår med fuldtidsarbejde og medarbejderansvar. Jeg lærte rigtigt meget, og det har gjort springet til trainee kortere. Nu er jeg parat til at sætte mål og retning for min uddannelse, og det er virkelig rart at komme ”tilbage på sporet” og på skolebænken for at lære noget teori, der direkte kan bruges i arbejdet.”

Man forstår det først rigtigt, når man er her

”Udefra kan det godt være svært at se, hvad man konkret laver som revisor. Derfor er det en god idé at tage på introforløb og virksomhedsbesøg, mens man går på gymnasiet, men man forstår det alligevel først rigtigt, når man er her. Det har været spændende at opleve. Man sidder jo ikke og arbejder udelukkende med regnskaber, men skal også rådgive og hjælpe kunderne på mange andre fronter.”

En uddannelse med masser af muligheder både personligt og professionelt

”Mange tror, at revisorfaget bare handler om tørre tal, men det er tit, fordi de ikke ved så meget om det. Hvis man ikke kan lide store excelark eller ikke gider at sidde ved en computer, så kan det være svært, men det er en uddannelse med masser af muligheder både personligt og professionelt. Man får kunder, som man opbygger relationer til og bliver en tæt rådgiver for, og mulighederne for at udvikle og specialisere sig er nærmest uendelige.”

Intern undervisning lægger en god bund for arbejdet

”I begyndelsen har vi som trainees fået rigtig meget intern undervisning. Det giver en god bund for rent faktisk at kunne løse opgaver, og derfor er vi hurtigt kommet i gang med selve arbejdet. Vi har fx talt med banker og opstillet regnskaber, og vi er så småt begyndt at lave revisioner. Vi bliver bare kastet ud i det – selvfølgelig med en masse støtte – men det er dét, der gør trainee-vejen så god: At det praktiske sker i direkte kombination med det boglige.”

”Inforevision har en værdi, der hedder ”Hjælpsomhed”, og det mener de bogstaveligt. Folk er virkelig hjælpsomme, og det er et kæmpe plus. Strukturen er også meget flad. I mange virksomheder har en trainee sjældent ret meget med partnerne at gøre, og måske sidder de ikke engang på samme etage, men her oplever jeg slet ikke den afstand. Det er rigtigt fedt.”

Hvis jeg viser, at jeg gerne vil, står inforevision bag mig hele vejen

”For mig er det vigtigt at have et mål at gå efter, og mit langsigtede mål er at gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor og også gerne partner i et revisionshus.”

”Det kan måske godt lyde vildt, når jeg kun lige er begyndt som trainee, men fordelen er, at jeg kan arbejde mig frem mod målet step-by-step. Efter fire år på HD kan jeg vælge at tage en pause fra studierne og koncentrere mig om at arbejde og få praktisk erfaring med dét, jeg har lært. Senere kan jeg tage en cand.merc.aud. Den tager tre år, og når jeg er parat, kan jeg tilmelde mig uddannelsen som statsautoriseret revisor. Og jeg er sikker på, at inforevision står bag mig hele vejen – både personligt, fagligt og økonomisk – hvis jeg er engageret og viser, at jeg gerne vil. Det betyder meget.”

Følg os på facebook
Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

DET ER DER TID TIL

Hos inforevision er trivsel, motivation og balance mellem arbejde og privatliv nøglebegreber. Cand. Merc. Aud. Henrik Kronborg Smitt er fx glad for at dyrke crossfit i sin fritid – og det er der tid til. Måske ser hans hverdag og behov anderledes ud om et år, og så kan der selvfølgelig ændres på prioriteterne.

Hør Henrik fortælle om, hvordan begrebet ”ønsketid” giver plads til mange forskellige typer af mennesker hos inforevision.

Læs mere om karriere hos inforevision her: rpb.li/yMO5WL

#inforevision #mereendrevision #karriere #ønsketi
... Se mereSe mindre

4 days ago

REVISORTRAINEE 2024
I går besøgte vi Frederiksborg Gymnasium til karrieremesse 🥳
Vi havde mange gode snakke og fik spændende spørgsmål – som f.eks. ”hvor mange timer arbejder en revisor”? I inforevision har man selv indflydelse på hvor mange timer man arbejder, så fordomme om 80 timers arbejdsuge kunne vi sagtens skyde til jorden.🏹

Vi søger allerede nu efter revisortrainees med start 1. september 2024.
Læs mere her: inforevision.dk/karriere/open-position/?position=163877
... Se mereSe mindre

5 days ago

Vi gør klar, og er så klar til at møde en masse gymnasieelever til karrieretanken på Frederiksborg gymnasium i Hillerød, i morgen.
#inforevision #mereendrevision #karriere
... Se mereSe mindre

7 days ago
Vi gør klar, og er så klar til at møde en masse gymnasieelever til karrieretanken på Frederiksborg gymnasium i Hillerød, i morgen. 
#inforevision #mereendrevision #karriere

Genveje