Dette tiltag skal bane vej for nye lån til eksporterende SMV’er, der har eller forventer omsætningstab på minimum 30 % som følge af coronakrisen. Likviditetskautionen betyder, at EKF Danmarks Eksportkredit dækker 80 % af bankernes eventuelle tab på nye kreditter, der går til at sikre virksomhedernes likviditet.
EKF Danmarks Eksportkredit kan også kautionere for store virksomheder, der har økonomiske tab som følge af coronakrisen. Likviditetskautionen til store virksomheder dækker 70 % af bankernes eventuelle tab.
Der etableres en statslig garantidækning til virksomhedernes handel og eksport, fordi de private kreditforsikringsselskaber har meddelt, at de forventer at trække en væsentlig del af deres forsikringskapacitet tilbage.
Manglende kreditforsikring vil i virksomhedernes nuværende likviditetssituation være en stor udfordring. Derfor oprettes der en midlertidig statslig garantidækning til virksomhedernes handel og eksport, hvor staten påtager sig en del af kreditforsikringsselskabers risiko for tab på forsikringer tegnet i 2020.
Ordningen skal statsstøttegodkendes af EU, men da Tyskland har fået godkendt en tilsvarende model, forventes en hurtig godkendelse.
Ordningen bliver administreret i EKF Danmarks Eksportkredit.
Endvidere fordobles Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling til erhvervsfremstød i 2021, og der oprettes en taskforce i Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet, som skal hjælpe dansk erhvervsliv bedst muligt gennem Covid-19-krisen.
Bliv løbende opdateret med viden, værktøjer og aktuelt nyt til dig og din virksomhed.
Tilmeld dig vores e-nyhedsbrev og få nyheder og relevant viden.