Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


"Vi kendte huset i forvejen - og de kendte os - så det var naturligt at fortsætte samarbejdet. Kemien var god, vi passede ind i deres portefølje af ejerledede virksomheder, og vi fik den opmærksomhed, Mountain Top fortjente. De tog ansvaret på sig og hjalp os helt ned i ...

Salget af Mountain Top Industries

”De tog ansvaret på sig og hjalp os helt ned i detaljen”

Mountain Top Industries i Frederikssund er en af verdens førende producenter af tilbehør til pickup-trucks. Den familieejede virksomhed blev i 2017 delvist solgt til kapitalfonden Axcel af ægteparret Marie-Louise og Lars Bjerg.

Salget blev gennemført med infotransactions som rådgiver og samarbejdspartner, og adskillige danske og udenlandske købere var i spil. Til sidst faldt valget på den danske kapitalfond Axcel, der har de strategiske og finansielle muskler, der skal til, så virksomheden kan ekspandere på global plan.

”Det var en stor beslutning at sælge, men det var det rigtige for Mountain Tops videre vækst og udvikling,” siger Lars Bjerg.

Det var hans far, der i 1951 grundlagde Mountain Top Industries. Lars Bjerg overtog i 1994, og ti år senere trådte Marie-Louise Bjerg ind som adm. dir.

“Kemien var god, vi passede ind i deres portefølje af ejerledede virksomheder, og vi fik den opmærksomhed, Mountain Top fortjente.”
Marie-Louise og Lars Bjerg.

Mountain Top er en stor del af vores tilværelse

Oprindeligt havde ægteparret ikke nogen planer om at sælge familievirksomheden. Efter nogle hårde år under finanskrisen havde den igen fået fodfæste og oplevede en flot vækst, men henvendelser fra interesserede købere tikkede jævnligt ind, og derfor begyndte tankerne om et salg at tage form.

”Det tog os tre år at træffe den endelige beslutning. Vi havde ikke travlt og tog os tid til at søge viden om den proces, vi skulle ud i. Vi talte bl.a. med andre virksomheder, forskellige rådgivere og potentielle købere. Mountain Top er jo en stor del af vores tilværelse, og vi ønskede fuldt indblik i, hvad et salg indebar. Så da vi underskrev formidlingsaftalen med infotransactions og satte det hele i gang, var vi 100 % afklarede og har på ingen måde fortrudt,” siger Lars og Marie-Louise Bjerg.

En tryg samarbejdspartner i salgsprocessen

Ægteparret lagde vægt på at gennemføre salget med en rådgiver, der ville løse hele opgaven og kunne sikre, at Mountain Top ikke bare blev en del af maskineriet i et stort konsulenthus.

”Via vores revisor Ulrik Christensen (statsautoriseret revisor og partner i inforevision, red.) kendte vi huset i forvejen – og de kendte os – så det var naturligt at fortsætte samarbejdet med infotransactions. Kemien var god, vi passede ind i deres portefølje af ejerledede virksomheder, og vi fik den opmærksomhed, Mountain Top fortjente. De tog ansvaret på sig og hjalp os helt ned i detaljen. Også på tværs i inforevision og infotransactions var der et tæt samarbejde, og de satte os i kontakt med andre kompetente rådgivere, når der var brug for det,” siger Lars og Marie-Louise Bjerg.

Vigtigt at minimere presset på ledelsen

infotransactions har bl.a. styret, faciliteret og rådgivet om salgsprocessen og har også gennemført en sælger due diligence (Vendor Due Diligence) for Mountain Top Industries. Hele vejen har målet været at sikre en skånsom proces og minimere belastningen på ledelsen.

“Vi gik ind som meget aktive sparringspartnere med fokus på at skabe overblik og løfte en masse konkrete opgaver for at lette presset på dem.”
Teamet i infotransactions

”Marie-Louise og Lars Bjerg havde etableret en yderst professionel operationel drift med en lille, smidig ledelse, men i en salgsproces er arbejdet med salgsmaterialerne omfattende. Det kan gå ud over drift og indtjening, så i Mountain Top gik vi ind som meget aktive sparringspartnere med fokus på at skabe overblik og løfte en masse konkrete opgaver for at lette presset på dem. Fx fik vi adgang til økonomisystemet, så vi selv kunne trække de nødvendige data ud,” lyder det fra teamet i infotransactions.

Et nyt arbejdsliv venter

I dag ejer ægteparret 30% af Mountain Top og er aktive i bestyrelsen, men den daglige drift har de ikke noget at gøre med. Nøglerne blev definitivt afleveret i foråret 2018, og parret er nu i gang med at etablere et nyt arbejdsliv, hvor de mange års praktiske og personlige erfaringer som ejerledere kan gøre nytte.

I skrivende stund arbejder parret en foredragsrække og et rådgivningskoncept for ejerledere, der går med tanker om salg eller generationsskifte.

Kort & godt

Mountain Top IndustriesMountain Top Industries blev grundlagt i 1951. Har produceret tilbehør til pickup-trucks siden 1978 i partnerskab med bl.a. Ford, Nissan, Renault, VW, Mercedes-Benz og Toyota.

Bruttoavance i 2017: 170 mio. kroner.

Overskud 2017: 84 mio. kroner.

Hovedsæde: Frederikssund.

Medarbejdere: Ca. 200 ansatte (2018).

Ejerskab: Kapitalfonden Axcel er majoritetsejer.

inforevision har været revisor for Bjerg-gruppen siden 2010.

infotransactions har været rådgiver i forbindelse med salget til Axcel i 2017.