Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Folketinget har vedtaget en række ændringer til årsregnskabsloven. Her kan du se de ...
11. maj 2024

Ændringer i årsregnskabsloven

Folketinget har vedtaget en række ændringer til årsregnskabsloven. Her kan du se de væsentligste ændringer, som omfatter ændring af størrelsesgrænser for regnskabsklasserne, ændringer for ejendomme, der hidtil har foretaget opskrivning over egenkapitalen samt ændringer til ledelsesberetningen og noter til i de forskellige regnskabsklasser.

Lovforslaget har også betydning for kravene til de største virksomheders bæredygtighedsrapportering (ESG), som du kan læse mere om her.

Forhøjelse af regnskabsklassernes størrelsesgrænser

Med virkning for regnskabsår, som begynder 1. januar 2023: Forhøjelsen af størrelsesgrænserne i regnskabsklasserne er skitseret nedenfor. Virksomheden må ikke to år i træk overstige to af de tre grænser.

Gældende størrelsesgrænser Nye størrelsesgrænser
Regnskabsklasse B - mikro
Balance, t.kr. 2.700 3.500
Nettoomsætning, t.kr. 5.400 7.000
Antal ansatte 50 10
Regnskabsklasse B
Balance, t.kr. 44.000 55.000
Nettoomsætning, t.kr. 89.000 111.000
Antal ansatte 50 50
Regnskabsklasse C - mellem
Balance, t.kr. 156.000 195.000
Nettoomsætning, t.kr. 313.000 391.000
Antal ansatte 250 250

Da de nye størrelsesgrænser har virkning for regnskabsår, som begynder 1. januar 2023, kan virksomheder, som er i gang med regnskabsaflæggelsen for 2023, allerede nu bruge de forhøjede størrelsesgrænser, når de skal vurdere, hvilken regnskabsklasse de skal aflægge årsregnskaber efter.

For virksomheder, som rykker fra regnskabsklasse C (stor) til regnskabsklasse C (mellemstore), kan det medføre store lempelser i forhold til noteoplysningskrav, fx segmentoplysninger mv. Der vil heller ikke vil være krav om, at ledelsesberetningen indeholder CSR-rapportering, oplysninger om kønssammensætning i ledelsen samt dataetik.

Også virksomheder, som rykker fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B vil opleve lempelser. Koncerner, hvor de konsoliderede tal ikke længere overstiger grænserne for regnskabsklasse B to år i træk, kan undlade at udarbejde koncernregnskaber for 2023. Derfor er det en god idé allerede nu at overveje, om virksomheden vil aflægge årsregnskabet for 2023 efter mere lempelige bestemmelser, hvis den rykker en regnskabsklasse ned.

Ophævelse af dagsværdiregulering af investeringsejendomme via egenkapitalen – alle regnskabsklasser

Med virkning for regnskabsår, som begynder 1. januar 2024: Det vil ikke længere være muligt at opskrive investeringsejendomme til dagsværdi over egenkapitalen. Dagsværdireguleringer skal ske via indregning af reguleringen i resultatopgørelsen. Ændringen forventes ikke at påvirke mange virksomheder, fordi det i forvejen er almindelig praksis.

Opdeling af oplysningskravet om eventualforpligtelser – regnskabsklasse B

Virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2024: Eventualforpligtelser – også kaldet økonomiske forpligtelser eller kontraktlige forpligtelser – har tidligere kunnet oplyses samlet, uanset type.

Fremover skal virksomheden oplyse særskilt om kautions- og garantiforpligtelser samt andre forpligtelser, herunder leasing.
Heller ikke denne ændring forventes at påvirke mange virksomheder, fordi det i forvejen er almindelig praksis.

Gennemsnitligt antal heltidsansatte – alle regnskabsklasser B (på nær B, Mikro)

Hvis det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede er under 1, skal det oplyses.

Ophævelse af krav om oplysning af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø – regnskabsklasse C (mellemstore)

Virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2024: I ledelsesberetningen skal virksomhederne i regnskabsklasse C (mellemstore) ikke længere oplyse om videnressourcer, som har særlig betydning for den fremtidige indtjening samt virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, herunder foranstaltninger til forebyggelse, reduktion og afhjælpning af disse skader.

Ophævelse af krav om oplysning af nærtstående parter med bestemmende indflydelse på virksomheden – regnskabsklasse C (mellemstore)

Virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2024: Kravet om, at virksomheder skal oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves. Den tidligere bestemmelse krævede, at oplysningerne omfattede navn, bopæl, virksomhedens hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Krav om oplysninger om immaterielle nøgleressourcer – regnskabsklasse C (stor)

Virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025: Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) skal oplyse om immaterielle nøgleressourcer og grundlæggende redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel er afhængig af disse. Lovbemærkningerne nævner fx medicinalvirksomheder, hvor medarbejdernes viden er en afgørende ressource for virksomhedens udviklingsprojekter.

Da denne ressource ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, vil værdien af den ikke blive afspejlet i balancen, som vil vise en lavere værdi end virksomhedens dagsværdi. De eksisterende krav til virksomheders indregning af immaterielle ressourcer medfører desuden, at disse ressourcer indregnes til kostpris, men dagsværdien vil ofte vil være væsentlig højere.

Derudover anfører Erhvervsministeren, at der – i de gældende krav om redegørelse for virksomhedens forretningsmodel – ikke i praksis oplyses om immaterielle nøgleressourcer, og det er skal denne bestemmelse imødegå.  

Se det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside.

Kontakt

Partner, statsautoriseret revisor
Vibeke Düring Reyes Jensen
Mail: vd@inforevision.dk