Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Snart åbnes der for slutafregning for virksomheder og selvstændige, som har fået kompensation i ...
22. marts 2022

Slutafregning: Frister og betaling

Til maj åbnes der for slutafregning for virksomheder og selvstændige, som har fået kompensation i sidste halvdel af 2020 og 2021. Du får besked med Digital Post, når det er din tur.

Virksomheder og selvstændige har allerede indberettet til slutafregningen for forår og sommer 2020, og nu skal de snart indberette for senere kompensationsperioder.

Der skal indberettes slutafregning for:

  • kompensation for tabt omsætning
  • kompensation for faste omkostninger
  • lønkompensation.

For at gøre det nemmere for virksomhederne, har Erhvervsstyrelsen samlet slutafregningen, så der på én gang kan indsendes dokumentation for alle de resterende kompensationsperioder.

Styrelsen åbner for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj 2022, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne den 30. september 2022.

Sådan tilbagebetaler du kompensation

Hvis slutopgørelsen af din kompensation viser, at du skal betale 10.000 kr. eller derunder tilbage, får du en faktura på hele beløbet.

Hvis du skal tilbagebetale mere end 10.000 kr., bliver beløbet opdelt i fire lige store afdrag med hver sin faktura og forskellige betalingsfrister.

Du kan til enhver tid tilbagebetale det resterende beløb på én gang ved at bruge betalingsID’et på en af fakturaerne.

Læs mere på virk.dk: Sådan foregår slutafregning.

Mere information

Hvis du har brug for rådgivning eller assistance i forbindelse med slutafregning, er du velkommen til at kontakte os.

M info@inforevision.dk
T 39 53 50 00