Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Skatterådet har fastsat de nye satser for fradrag i forbindelse med transport mellem hjem og ...
22. november 2023

Lidt højere befordringsfradrag og kørselsgodtgørelse i 2024

Satserne for næste år øges en smule, fordi brændstof og vedligeholdelsesudgifter forventes at stige.

Skatterådet har fastsat de nye satser for fradrag i forbindelse med transport mellem hjem og arbejdsplads og for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Satserne bliver beregnet ved kørsel i bil, uanset om man kører med offentlig transport eller andet.

Befordringsfradrag hjem-arbejde

År Sats for kørsel 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2023 2,19 kr. pr. km 1,10 kr. pr. km
2024 2,23 kr. pr. km 1,12 kr. pr. km

Der er fortsat ikke fradrag for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde, uanset transportmiddel.

De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, får fortsat ikke nedsat satsen ved kørsel udover 120 km.

Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil

År Sats for de første 20.000 km Sats for kørsel over 20.000 km
2023 3,73 kr. pr. km 2,19 kr. pr. km
2024 3,79 kr. pr. km 2,23 kr. pr. km

Skattefri kørselsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol.

Yderligere informationer

Du kan læse mere om 2024-satserne i Skattestyrelsens pressemeddelelse og på Skats hjemmeside kan du bl.a. beregne dit kørselsfradrag

Hvis du har brug for rådgivning eller assistance i forhold til din egen eller medarbejderes erhvervsmæssige kørsel eller transport mellem hjem og arbejde, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Se mere om os her.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T: 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skatterådgiver
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk