Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Den 15. november 2022 er forskudsopgørelsen og dermed skattekortet for 2023 klar i din ...
8. november 2022

Undgå restskat: Tjek din forskudsopgørelse

Den 15. november 2022 er forskudsopgørelsen og dermed skattekortet for 2023 klar i din skattemappe. Hold øje med, om indtægter og ikke mindst fradrag er korrekte.

SKAT åbner for forskudsopgørelsen den 15. november 2022, og det er en god idé at tjekke, om tallene i opgørelsen stemmer med det, du forventer for 2023. Ellers risikerer du at skulle betale restskat, når året er gået. Hold især øje med, om forskudsopgørelsen indeholder de rigtige indtægter og ikke mindst fradrag.

Befordringsfradrag og renteudgifter er vigtige

Især befordringsfradrag og renteudgifter er vigtige at tjekke op på. Måske forventer du større fysisk fremmøde på arbejdet i 2023, og så bliver dit befordringsfradrag højere end i 2022.
Hvis du er en af de mange, der i 2022 har omlagt lån, har dine renteudgifter formentlig også ændret sig.

Ret forskudsopgørelsen, når din økonomi ændrer sig

Du bør rette din forskudsopgørelse, når der sker større ændringer i din økonomi. Det kan fx være:

  • At du går op eller ned i løn
  • At du har B-indkomst, hvor du selv skal sørge for at afregne skat og am-bidrag
  • At du begynder at få pension
  • At der sker ændringer i dit befordringsfradrag, fordi du veksler meget mellem fysisk fremmøde og hjemmearbejde
  • At der sker ændringer i dine renteudgifter
  • At du køber eller sælger bolig
  • At du etablerer personlig virksomhed eller forudser ændringer i virksomhedens skattemæssige resultat.
  • At du forventer afkast af værdipapirer.

Når du retter din forskudsopgørelse, skal du skrive de forventede tal for hele 2023.

Vil du sætte din trækprocent op?

Vil du gerne sætte din trækprocent op for at få penge tilbage i skat, når året er gået, skal du bede din arbejdsgiver om at gøre det. Du kan ikke selv gøre det, og Skattestyrelsen kan heller ikke. Pas på med at sætte din indkomst op for at ændre din trækprocent. Det fungerer kun, hvis du betaler topskat.

Hvis din indkomst er under 428.169 kr. i 2023, risikerer du at komme til at betale for lidt i skat, hvis du sætter din indkomst op. Det skyldes, at du automatisk vil få et større beskæftigelsesfradrag, end du har ret til.

I stedet kan du sætte dine fradrag ned (fx rentefradrag eller kørselsfradrag) for at betale mere i skat i løbet af året. På den måde mindsker du sandsynligheden for at skulle betale penge tilbage, når året er gået.

Husk at korrigere fradragene, når årsopgørelsen kommer i din skattemappe.

Yderligere informationer

Har du brug for rådgivning eller assistance i forhold til forskudsopgørelse m.v., er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T: 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skatterådgiver
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk