Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


I alt skal Moore Globals medlemsvirksomheder forsøge at tilbagelægge 768.800 kilometer ved at ...
30. maj 2024

Månen tur-retur: inforevision tager med

Revisions- og rådgivningsvirksomheder i mere end 80 lande deltager i Moore to the Moon – en fundraising drevet af netværket Moore Global, som inforevision er en del af.

I oktober sidste år begyndte tusinder af medarbejdere i Moore Global-netværket at gå, cykle, svømme, løbe, ro og meget andet for tilsammen at tilbagelægge 384.400 kilometer. Det svarer til den distance, der er til månen, og tilslutningen har været stor.

Faktisk så stor, at månelandingen nærmer sig med hastige skridt, og derfor har Moore Global udvidet missionen til også at omfatte distancen tilbage til jorden. I alt skal netværkets medlemsvirksomheder altså forsøge at tilbagelægge 768.800 kilometer inden oktober 2024.

inforevision på ski, i løbesko og cykeltøj

inforevision blev en del af Moore Global ved årsskiftet og har derfor kun været med noget af vejen, men medarbejderne har lagt sig i selen – primært iført ski, løbesko og cykeltøj – og i det store regnskab tæller alt med.

Både som enkeltperson og som mindre grupper logger man sine aktiviteter på platformen FineDeeds. Her kan man også følge med i kilometerregnskab og donationer.

For sundheden og det sociale ansvar

Månemissionen er et led i Moore Globals ESG-program Social Ambition, der handler om at tage ansvar for medarbejdere og for samfundet i bred forstand.

Projektet er en anledning for virksomhederne til at styrke sundheden og det sociale fællesskab blandt deres medarbejdere samtidig med, at de bakker lokale og internationale velgørenhedsorganisationer op.

> Læs mere om Moore Globals Social Ambition

> Læs mere om inforevisions samarbejde med Moore Global