Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Rentesatserne for restskatten 2023 er blevet væsentligt forhøjede. Jo længere, du venter med at ...
26. marts 2024

Undgå høje renter på restskat

Rentesatserne for restskatten 2023 er blevet væsentligt forhøjede. Jo længere, du venter med at betale, desto dyrere bliver det.

Fra 1. januar til 1. juli 2024 er dag-til-dag-renten 5,5 % p.a. Fra 2. juli 2024 skal du betale et fast tillæg på 7,5 %.

Det vil sige, at hvis du betaler en restskat på fx 100.000 kroner sidst i april, vil renten være ca. 1.800 kr.

Indbetaler du i stedet på dagen for sidste frist (1. juli), udgør renten ca. 2.750 kr.

Hvis du derimod venter endnu en dag med at betale – altså til den 2. juli – koster det dig et tillæg på 7.500 kr. Det er en rente på ca. 4.750 kr. mere end dagen før.

Lille restskat kan indregnes i næste års skat

Har du en restskat på 23.973 kr. eller derunder inklusive renter, bliver den indregnet i din skat for 2025, hvis du ikke af dig selv betaler den inden 1. juli 2024.

Den restskat, der ligger ud over 23.973 kr., bliver opkrævet i tre rater, som du skal betale i august, september og oktober 2024.

Se flere tips i artiklen “En lynintro til din selvangivelse”.