Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


I forbindelse med slutafregningen udtager Erhvervsstyrelsen virksomheder til en efterkontrol, hvor ...
22. marts 2022

Kræver slutafregningen revisor?

I forbindelse med slutafregningen udtager Erhvervsstyrelsen virksomheder til en efterkontrol, hvor det er et krav, at virksomheden benytter en revisor.

Kravet om revisorbistand i efterkontrollen gælder lønkompensationsordningen og ordningen for selvstændige mv. Ordningen for faste omkostninger er ikke omfattet, fordi virksomhederne allerede har fremvist en revisorerklæring, da de søgte.

Hvis en virksomhed har søgt begge ordninger, kan den også blive pålagt revisorbistand på begge slutafregninger, fordi kompensationerne er givet på baggrund af forskellige oplysninger.

Altid revisorbistand ved mere end 1 mio. kr. i lønkompensation

Efterkontrollen skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel, og som udgangspunkt bliver virksomhederne bedt om at få revisorbistand, inden de skal indberette slutafregningen.

Kravet om revisorbistand i forbindelse med slutafregningen sker ud fra parametre, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen. Et af parametrene er bl.a. kompensationens størrelse. Det betyder fx, at styrelsen altid beder virksomheden om at få revisorbistand, hvis virksomheden har fået udbetalt mere end 1 mio. kroner i lønkompensation.

Styrelsen har især fokus på ophørte virksomheder og virksomheder, der vurderes som særligt risikable. Disse kan blive mødt med en hurtigere og/eller udvidet kontrol.

Godtgørelse for udgifter til revisor

Du kan få godtgjort 80 % af udgiften til revisor i forbindelse med slutafregningen – dog højst 8.000 kroner, hvis du har modtaget op til 250.000 kroner i kompensation for lønomkostninger eller tabt omsætning.

Hvis du har fået udbetalt mere end 250.000 kroner i kompensation, skal du selv dække udgiften til revisor.

Hvis du har fået udbetalt mindre end 25.000 kroner i kompensation, gælder kravet om revisorbistand i forbindelse med slutafregningen ikke for dig.

Mere information

Hvis du har brug for rådgivning eller assistance i forbindelse med slutafregning, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere på virk.dk.

M info@inforevision.dk
T 39 53 50 00