Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Husk at følge retningslinjerne for it-sikkerhed i din virksomhed, og giv dit set-up derhjemme et ...
2. april 2020

16 tips til en effektiv og sikker hjemmearbejdsplads

Tusindvis af kontorpladser er rykket hjem til medarbejderne. Husk at følge retningslinjerne for it-sikkerhed i din virksomhed, og giv dit set-up derhjemme et eftersyn med henblik på sikkerhed, sundhed og effektivitet. Her er nogle tips.

Udstyr derhjemme

1. Husk en god kode på dit trådløse netværk, hvis du bruger det.
2. Husk også at have en god kode på din router eller det udstyr du har modtaget fra din internetudbyder.
3. Tjek, at din internetforbindelse har den kapacitet, du behøver for at kunne arbejde effektivt
4. Hvis du er glad for din normale arbejdsplads, så efterlign den så vidt muligt med skærm, tastatur, mus eller lign.
5. Arbejder du på en bærbar pc hjemme, kan en ekstra skærm være god for produktiviteten og sund for din arbejdsstilling.
6. Sørg for et godt og komfortabelt headset, så du har begge hænder fri til at arbejde.

Opkobling til jobbet

7. Brug de systemer eller værktøjer, som din virksomhed stiller til rådighed.
8. Husk, at sikkerhedspolitikkerne også gælder, når du arbejder hjemmefra.
9. Hvis din arbejdscomputer ikke holdes opdateret automatisk, skal du huske at holde den opdateret selv.

Husk nu at tage backup

Der er rigtig mange måder at tage en backup på. Det eneste, du kan gøre forkert, er ikke at gøre det!

10. Virksomheder bør foretage systematisk backup af kritiske informationer og vigtige data.
11. Backup-rutinen bør gennemføres med høj frekvens og det bør løbende kontrolleres, at genetablering af backup fungerer efter hensigten.
12. Samtidig bør placering af backupdata overvejes. Det giver god mening at have offline backup, som derved ikke er sårbar overfor den beskrevne trussel.

Pas på kroppen

Efter et par ugers arbejde ved køkkenbordet, i sofaen eller på en stol i kælderen er det måske på tide at give hjemmekontoret et eftersyn?

13. Ved computeren skal du helst bruge en kontorstol, der kan justeres i højden og i ryggen.
14. Bordet skal være dybt og bredt nok til at støtte dine underarme.
15. Sørg for lys nok, pas på sol-blænding og undgå reflekser i skærmen.
16. Tag en pause med jævne mellemrum.

Mere information

infoit hjælper mindre og mellemstore virksomheder med it-projekter og driftsopgaver. Hvis du har spørgsmål eller brug for bistand til it-løsninger i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os på support@inforevision.dk.

Du kan også læse mere om os her.