Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 er udskudt, så virksomhederne kan ...
20. juni 2023

A-skat og AM-bidrag: 5 ting, du skal vide

Fristerne for at indbetale A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 er udskudt. Vær bl.a. opmærksom på skattekontoens beløbsgrænse.

Betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 er udskudt, så virksomhederne kan vente med at betale til oktober/november 2023 eller i februar 2024.

Her er 5 ting, det kan være godt at være opmærksom på som virksomhed:

1. Indberetningsfristen er den samme

Det er kun betalingsfristerne, der har ændret sig. Virksomhederne skal stadig indberette til de oprindelige indberetningsfrister. Du kan læse mere i artiklen her.

2. Indbetaling til oprindelig frist

Hvis din virksomhed vil betale til den oprindelige frist, indberetter og indbetaler I bare, som I plejer og senest ved udløbet af fristen.

3. Højst 200.000 kr. på skattekontoen

Beløbsgrænsen på skattekontoen bliver ikke hævet. Den er på 200.000 kr., og alle beløb derover bliver udbetalt til virksomhedens nemkonto, hvis virksomheden indbetaler et større beløb inden den udskudte betalingsfrist. Læs mere om beløbsgrænsen i denne artikel.

4. Vil din virksomhed betale i perioden mellem de to frister?

Hvis din virksomhed ønsker at betale udskudt A-skat og AM-bidrag i perioden mellem den oprindelige frist og den nye frist, skal du skrive til Skattestyrelsen via kontaktformularen på skat.dk/tastselverhverv – virksomhedens skattemappe. Så får du nærmere oplysninger om betaling og undgår, at Skat sender pengene retur. 

5. Har I andre gældsposter på skattekontoen?

Virksomheder, der gerne vil holde fast i de oprindelige betalingsfrister, skal være ekstra opmærksomme på andre udeståender på deres skattekonto. Det kan fx være afdrag på coronalån. Alle indbetalinger til skattekontoen bliver nemlig brugt til at dække den ældste gæld først, og en indbetaling kan ikke efterfølgende flyttes til at dække en anden gældspost.

Mere information

Læs mere i artiklen: Betaling af A-skat og AM-bidrag udskydes. Her finder du bl.a. de udskudte betalingsfrister for hhv. små og mellemstore samt store virksomheder.

Hvis du har brug for rådgivning eller assistance i forbindelse med indberetning og betaling af skatter, moms og afgifter, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her på siden.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
+45 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen 
Skattekonsulent
+45 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk