Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


31-årige Morten Ahrenst og 30-årige Shpend Rasimi har været venner og kollegaer, lige siden de ...
16. november 2021

Shpend og Morten sætter hak i karrierebæltet

To af inforevisions unge medarbejdere har gennemført en af landets mest krævende uddannelser og kan nu kalde sig statsautoriserede revisorer.

31-årige Morten Ahrenst og 30-årige Shpend Rasimi har været venner og kollegaer, lige siden de begyndte som revisorelever i inforevision i 2010. Alle årene har de desuden været studiekammerater, og i sidste uge kunne de begge forlade eksamensbordet på Børsen i København med store glædessmil og armene i vejret.

Rejsen mod den beskyttede titel ”Statsautoriseret Revisor” er lang og hård. Krævende studier skal klares ved siden af jobbet som revisor på fuld tid, og langt fra alle kommer i mål. Med de beståede eksaminer kan Morten og Shpend hver især sætte et stort og velfortjent hak i karrierebæltet.

Om Shpend Rasimi 

Shpend Rasimi er 30 år og kom til inforevision som revisortrainee i september 2010. Han har en bred operationel erfaring med regnskab, revision og rådgivning af SMV-virksomheder, herunder i ejendomsbranchen, hvor han betjener selskaber i forhold til investeringsejendomme og udlejningsaktivitet.

Shpend bor i Søborg med sin kone og sin lille søn, og nu, hvor lærebøgerne kan lægges væk, glæder han sig til mere tid til familien og til at dyrke fodbold – både fra lægterne og på grønsværen.

Om Morten Ahrenst

Morten Ahrenst er 31 år og har været i inforevision siden september 2010, hvor han begyndte som revisortrainee. Hans kerneområde er revision, regnskab og rådgivning for mindre og mellemstore ejerledede virksomheder, og han har et særligt fokus på arkitekter og entreprenører med igangværende arbejder.

Morten bor i Hørsholm med sin kone og lille datter, og nu glæder han sig til at tilbringe mere tid sammen med dem – og til lidt flere runder på golfbanen. En rejse til USA står også på to-do-listen.

Shpend Rasimi
Direkte: 39 53 50 06
sra@inforevision.dk

Morten Ahrenst
Direkte: 39 53 50 20
mah@inforevision.dk