Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Med en fuld backup sikrer man, at der fx en gang i døgnet automatisk lagres en tro kopi af hele ...
24. august 2020

Tager du den rigtige backup?

Dropbox og Google Drev tager ikke backup af din computer. Så hvad gør du med programmer, indstillinger og softwarelicenser, hvis den går ned?

Det kan være dybt kritisk for en virksomhed, hvis en computer eller harddisk går tabt på grund af virus, brand, tyveri, hændelige uheld eller andet. For selvom man har dokumenter og filer liggende i skyen hos tjenester som Dropbox eller Google Drev, så er alt det andet væk.

En ærgerlig situation, der kan undgås

”Det kan være en kæmpe opgave at genetablere programmer, finde licenser, installere software og huske de særlige indstillinger. Vi har set flere eksempler på det her i infoit, og det er en brandærgerlig situation – især fordi den ikke behøver at være særlig dyr eller besværlig at undgå,” siger driftschef i infoit, Martin Willemoes.

Hurtigt at geninstallere med fuld backup

Med en fuld backup sikrer man, at der fx en gang i døgnet automatisk lagres en tro kopi af hele computeren, inklusive programmer, opsætninger og alle de data, der ligger i systemet. Dermed kan man hurtigt geninstallere computeren, så den fungerer som før.

En netværksharddisk kan også gå ned

Hos Martin Willemoes og hans kollegaer i infoit er vigtigheden af at tage backup altid en del af deres dialog med kunderne, og selvom de fleste har en eller anden form for backup, er mange dårligere dækket ind, end de selv troede.

”De fleste bruger synkroniseringstjenester – fx Dropbox og Google Drev – der er gode til filer, men jo ikke tager backup af hele computeren. Nogle kunder foretager også backup på en USB- eller netværksharddisk, men de kan også gå ned, og så er man lige vidt,” siger Martin Willemoes.

Han gør også opmærksom på, at filer i f.eks. Dropbox og Google Drive kun kan genskabes i et begrænset tidsinterval – typisk 30 dage. Ændringer, der er ældre end dette, er altså tabt.

Backup behøver ikke være dyrt og besværligt

infoit anbefaler, at man som minimum har en fuld backup – helst i skyen. Der findes løsninger, man kan sætte op i sin egen virksomhed, og derudover findes der cloudløsninger, som tager backup, når bare computeren har adgang til internettet.

”Det behøver ikke at være dyrt og besværligt at sikre sig mod nedbrud, hacking, tyveri m.v. Det afgørende er, at man forholder sig til spørgsmålet og kender sine muligheder,” siger Martin Willemoes.

Mere information

infoit hjælper mindre og mellemstore virksomheder med it-projekter og driftsopgaver. Hvis du har spørgsmål eller brug for bistand til it-løsninger og it-sikkerhed, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om os her.

Martin Willemoes
Driftschef i infoit
support@inforevision.dk
Tlf. 39 53 50 00