Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Årets julegave er skattefri, hvis værdien er max. 900 kr. inklusive moms. Gaven tæller dog med i ...
8. oktober 2021

Husk bagatelgrænsen for julegaver

Få overblik over reglerne for skat på gaver, gavekort og gavebeviser til medarbejdere. I 2021 er det – udover julegaver – muligt at give et skattefrit oplevelsesgavekort.

Årets julegave er skattefri, hvis værdien er max. 900 kr. inklusive moms. Gaven tæller dog med i den samlede opgørelse over personalegoder, hvor den skattefri bagatelgrænse er 1.200 kr. inklusive moms.

Hvis du som arbejdsgiver ikke har givet den enkelte medarbejder andre goder i løbet af året, kan du altså give en julegave til 1.200 kr. inklusive moms, uden at medarbejderen skal betale skat af beløbet.

Moms af udgifter til køb af julegaver kan ikke trækkes fra.

Læs mere om den skattefrie beløbsgrænse for gaver i artiklen: Risikerer dine ansatte skattesmæk for julegaven?

Arbejdsgiverbetalte oplevelsesgavekort er skattefrie i 2021

Som noget særligt i 2021 er det også muligt for arbejdsgivere at give et skattefrit gavekort til hotel-, restaurant- og forlystelsesydelser – herunder museer, teatre, biografer mv. – indenfor Danmark og EU/EØS- lande.

Det besluttede regeringen tidligere på året for at støtte op om erhverv, der har været særligt hårdt ramt af nedlukningerne pga. Covid-19. 

Oplevelsesgavekortene er skattefrie, så længe de ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. inkl. moms. Som arbejdsgiver kan du dog ikke trække momsen fra på udgifterne til gavekortene, fordi der er tale om personaleomkostninger uden ret til fradrag for momsen.

Læs mere i artiklen Skattefrie gavekort til oplevelser i 2021.

Mere information

Har du spørgsmål om skattefrie godtgørelser og personalegoder, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Du kan læse mere om os her

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T: 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skatterådgiver
T: 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk