Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Alle medarbejdere, der har ferie med løn, skal have 0,45 % af deres årsløn i kompensation for ...
16. december 2023

Husk kompensation for Store Bededag

Alle medarbejdere, der har ferie med løn, skal have 0,45 % af deres årsløn i kompensation for den afskaffede Store Bededag. Ordningen gælder fra 1. januar 2024.

Som arbejdsgiver kan man vælge at administrere kompensationen på flere måder.

  • Opsparing: Kompensationen bliver automatisk udbetalt sammen med lønnen to gange om året – i maj og august.
  • Løbende udbetaling: Kompensationen bliver automatisk udbetalt, hver gang I kører løn.
  • Indarbejdet i lønnen: Denne ordning er relevant, hvis det er aftalt med medarbejderne, at kompensationen er indarbejdet i deres løn. 

Ikke alle kompenseres for Store Bededag

Måske har I medarbejdere med en overenskomst, der har defineret Store Bededag som en normal arbejdsdag. I de tilfælde er kompensation ikke et krav.

Heller ikke timelønnede har krav på kompensation. Afskaffelsen af Store Bededag betyder, at de nu har en ekstra dag om året, hvor de kan tjene penge, hvorimod medarbejdere med fast årsløn ikke har økonomisk fordel af, at en helligdag er blevet afskaffet.

Betalt fridag fritager ikke for kompensation

Den enkelte arbejdsgiver kan sagtens vælge at gøre Store Bededag til en betalt fridag, men kompensationen på de 0,45 % skal stadig udbetales til de medarbejdere, der har ferie med løn.

Mere information

Hvis du har brug for rådgivning om eller hjælp til lønadministration, regnskab og bogføring eller andre administrative opgaver, er du velkommen til at kontakte Erhvervsservice. Vi hjælper både enkeltmandsvirksomheder med få bilag om måneden og større virksomheder, der har brug for assistance af dygtige bogholdere flere dage om ugen.

Du kan læse mere om os her.

Micky Jørgensen
Afdelingsleder, Interim og Erhvervsservice
T: +45 39 53 57 34
myj@inforevision.dk