Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Senest 1. februar 2023 skal selskaber tage stilling til betaling af restskat for indkomståret ...
13. januar 2023

Selskabers acontoskat for 2022: Husk 3. rate

Selskaber skal senest 1. februar 2023 tage stilling til, om de ønsker at foretage en frivillig indbetaling af forventet restskat for indkomståret 2022.

Der er mulighed for at spare renter, som ikke er fradragsberettigede. Ved betaling senest 1. februar 2023 udgør rentetillægget 0,9%.

Hvis din virksomhed ikke indbetaler frivilligt, skal en restskat for indkomståret 2022 betales senest 20. november 2023, og her kommer der et restskattetillæg på 4,4%.

Økonomisk er der altså en væsentlig forskel på, om restskatten betales 1. februar 2023 eller først betales efterfølgende, når Skattestyrelsen udsender årsopgørelsen med betalingsfrist 20. november 2023.

Sådan indberettes indbetaling af 3. rate

  • Gå til TastSelv Erhverv på www.skat.dk
  • Vælg Selskabsskat
  • Vælg Acontoskat
  • Vælg Indberet/Ændr ud for den rate, du ønsker at ændre
  • Indberet, hvor meget selskabet ønsker at indbetale i frivillig acontoskat.
  • Anvend derefter betalingslinjen for at betale over Skattekontoen.

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål til selskabers frivillige betaling af acontoskat, er du velkommen til at kontakte inforevisions skatteafdeling. Læs mere om os her.

Flemming Saabye
Leder af skatteafdelingen
T 39 53 50 38
fsa@inforevision.dk

Jannik Petersen
Skattekonsulent
T 39 53 50 47
jpe@inforevision.dk